Rusmiddelbehandler
Erfaren Rusmiddelbehandler søges til tidsafgrænset stilling i Rusmiddelcenter Syddjurs.
Syddjurs Kommune
Rusmiddelcenter Syddjurs søger en socialfaglig behandler i en tidsbegrænset stilling 37 timer ugentligt, snarest mulig eller fra 1. marts og frem til 31. december 2026 til vores ambulante rusmiddelbehandling. Rusmiddelcenter Syddjurs er fysisk placeret i Rønde. Organisatorisk hører Rusmiddelcenter Syddjurs under Center for Social Rehabilitering.
Vi tilbyder borgere behandling for afhængighed af alkohol og euforiserende stoffer ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vi har eget sundhedsteam og fast etableret samarbejde med Psykiatrisk Klinik i Rønde. Projekt BRUS, et samtaletilbud for børn og unge i familier med rusmiddelproblemer, er ligeså forankret i Rusmiddelcenteret. Vi søger til en tidsbegrænset stilling da vi af Social- og Boligstyrelsen har fået bevilliget et tilskud til udmøntning i 2026 til udvikling af indsatsen for børn og unge med rusmiddelproblemer, midler regeringen bevilligede i regeringsudspillet” Ungdom uden opioider”. Vi har på nuværende tidspunkt etableret et team i Rusmiddelcenteret til at varetage denne opgave i 2026. Derfor er denne stilling i den ambulante behandling i det øvrige Rusmiddelcenter.
Vi er et mindre Rusmiddelcenter med 11 ansatte, hvor kvalitet, faglighed, udvikling og samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere har en høj prioritet i den helhedsorienteret indsats.
Vores faglige referencerammer er: Kognitiv terapi, MI, ACT, systemisk terapi, understøttet af Recovery – orienteret rehabiliterings tilgang.
Faglige kompetencer
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med rusmiddelbehandling
- Har en social, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse
- Har flair for IT, gerne kendskab til Sensum One eller lignende journaliseringssystemer
- Har erfaring med skriftlig dokumentation
- Kan lede og strukturere et behandlingsforløb
Personlige kompetencer
Vi forventer, at du:
Er god til at samarbejde, både internt og eksternt
- Kan arbejde selvstændigt og selv kan strukturere din arbejdsdag
- Arbejder struktureret og målrettet med borgers mål
- Har erfaring med samtalebaseret behandling
- Er tydelig og kan sætte både rammer for og grænser i behandlingen
- Er åben over for introduktion til vores faglige tilgange og arbejdsmetoder
- Bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsopgaver:
- Varetagelse af individuelle forløb med udgangspunkt i borgerens behandlingsplan
- Målgruppen er fra 18 år og opefter
- Er indstillet på at der kan være forandringer i arbejdsopgaver
- Arbejder ud fra veldokumenterede metoder og tilgange indenfor rusmiddelbehandling
- Udarbejde statusbeskrivelser, journalisering i Sensum One m.m.
- Deltage i ugentlige visitationsmøder og behandlingskonferencer sammen med kolleger
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere i en helhedsorienteret indsats
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion til arbejdet
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede og fagligt kvalificerede kollegaer
- En arbejdsplads hvor vi udvikler sammen
- En arbejdsplads hvor vi løfter opgaven sammen i et ”vi”
- En arbejdsplads hvor vi vægter psykologisk tryghed højt
- Månedlig supervision
- Faglig sparring og udvikling
- Planlagte temadage
Arbejdsstedets adresse:
Rusmiddelcenter Syddjurs adresse: Hovedgaden 75B,2 8410 Rønde
- Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold jf. overenskomst
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest
- Ansøgningsfrist søndag den 25. januar 2026
- Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 28. januar 2026
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Birthe Stensig Ipsen på tlf. 40126206
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex