Akkvisitiv Rådgiver til Midt- og Nordjylland
Er du drevet af at hjælpe kunder med at realisere deres drømme gennem specialiseret og helhedsorienteret rådgivning? Motiveres du af at opbygge nye relationer, arbejde opsøgende og skabe ambassadører for dig og Danske Bank? Så er du præcis den rådgiver, vi leder efter!
Vi søger passionerede rådgivere til vores nye akkvisitive rådgivningsteam i Danske Bank Midt/Nord – et team med høje ambitioner og fokus på udvikling, arbejdsglæde og godt humør.
Din rolle – nøglen til vækst og nye muligheder
Du får en nøglerolle i et nyt setup, hvor du samarbejder tæt med kolleger lokalt og på landsplan. Din primære opgave er at byde nye kunder velkommen til Danske Bank – genereret via vores stærke partnerskaber og dit eget proaktive opsøgende arbejde. Din hverdag er 100 % fokuseret på nye kunder, værdiskabende dialog og en skarp, helhedsorienteret tilgang til kundens økonomi.
Det kan du se frem til:
• At afholde værdiskabende møder – både fysisk og online – med nye kunder over hele landet.
• At arbejde helhedsorienteret med kundens samlede økonomi og fremtidige muligheder.
• At udvikle stærke relationer, opbygge pipeline og udvide kundebasen.
• At samarbejde tæt med dygtige specialister inden for formue og investering.
• At få plads til initiativ, energi og ambitioner – og blive målt på succes sammen med teamet.
Din profil
Vi forestiller os, at du er en opsøgende, forretningsdrevet rådgiver, der trives i et højt tempo og tager ansvar for at skabe nye muligheder. Din baggrund kunne være:
• Uddannet finansbachelor/finansøkonom og gerne flere års erfaring som bankrådgiver.
• Certificeret inden for boligrådgivning, IDD 4 og evt. MiFID
• Stærk interesse for og forståelse af kreditrådgivning.
• Dokumenterede resultater med opsøgende kundearbejde, netværk og partnerskaber (fordel).
Samarbejde og partnerskaber
Du bliver en del af et team, hvor vi deler best practice og bruger vores partnerskaber aktivt. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger og specialister på tværs af landet for at sikre en stærk kundeoplevelse fra første kontakt til fuld løsning.
Klar til næste skridt?
Vil du være med til at skabe vækst og gøre en forskel for nye kunder? Send din ansøgning og CV. Vi afholder samtaler løbende og opfordrer alle kvalificerede og interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt. I din ansøgning må du gerne indikere, hvilken af vores lokationer; Aarhus, Silkeborg, Herning eller Aalborg, som du ønsker at arbejde fra.
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Akkvisitionsdirektør Frank Aude på telefon 24971209.