Familiebehandler i Køge kommune
Familiebehandler i Køge Kommune
Har du lyst til at være en del af Køge Kommunes interne familiebehandling til målgruppen 7-17 år?
Du får nu muligheden for at søge en af de nyoprettede stillinger som familiebehandler i Køge Kommunes interne tilbud til familier med børn og unge i alderen 7–17 år.
I forbindelse med en reorganisering af behandlergruppen udvider vi familiebehandlerteamet med flere spændende og alsidige stillinger. Vi er midt i en forandringsproces, hvor vi udvider, udvikler metoder og arbejdsgange, og i løbet af det kommende år etablerer vi os i egne lokaler – et familiehus, som er under ombygning.
Jeg er som leder stolt af mit fagligt stærke team af familiebehandlere – herunder terapeuter, pædagogiske familievejledere og psykologer – som tilsammen udgør behandlergruppen, og som hver dag gør en stor forskel for børn og familier i Køge Kommune.
Vores værdigrundlag og metoderEnhver familie skal mødes individuelt og nysgerrigt. Behandlingsindsatsen tilrettelægges ud fra en viden om, at anerkendelse, tillid, tryghed samt familiebehandlerens personlige kompetencer har en afgørende betydning for, at udviklingsprocesser kan komme i gang og lykkes.
Familiebehandlingen lægger vægt på et godt samarbejde, hvor familierne – og især barnet eller den unge – har tillid til behandlingen og føler sig inddraget.
Behandlingsplanen bygger på kendskab til familien, barnet/den unge og deres udviklingsniveau i forhold til alder. Vi arbejder ud fra et fælles teoretisk afsæt i udviklingspsykologi, tilknytningsmønstre, traumer og sammenhængen mellem krop og sind. Mentaliserings evner spiller en vigtig rolle og har betydning for valget af metoder og tilgange i familiebehandlingen, så tilgangen passer til forældrene og barnets eller den unges alder, modenhed og behov.
I stillingen får du mulighed for at:- Varetage rådgivning og vejledning til forældre, for børn og unge i alderen 7–17 år
- Samarbejde med resten af Familieafdelingen og Børne- og Ungeforvaltningen, herunder skoler og myndighed
- Facilitere gruppeforløb sammen med en psykolog eller familiebehandler
- Udføre pædagogiske interventioner og opgaver både i behandlergruppens lokaler i Køge C og i familiens eget hjem
- Arbejde familieterapeutisk med børn, forældre og søskende
- Indgå i makkerskab i komplekse forløb og have tæt sparring med leder og kollegaer
- Varetage enkelte støttede eller overvågede samvær
- Anvende FIT (Feedback Informed Treatment) til løbende evaluering af indsatsen sammen med familierne
- Arbejde 35–37 timer ugentligt
- Arbejde op til 1–2 eftermiddage/aftener ugentligt (senest til kl. 20.00) samt være indstillet på at dække timer uden for normal arbejdstid i kortere perioder (ved akut behov)
- Selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag med stor frihed under ansvar, herunder mulighed for hjemmearbejde i forbindelse med administrative opgaver.
- Få sammensat dine opgaver ud fra dine kompetencer og interesser
Du får mulighed for faglig udvikling gennem:
- Sagssupervision ved ekstern supervisor
- Personfaglig supervision ved ekstern supervisor
- Ugentlige behandlermøder og intern sagssparring i huset
- Undervisning og temadage med interne og eksterne undervisere i tæt samarbejde med kollegaer
- Løbende dialog om ønsker til faglig udvikling inden for familiebehandler området
- Din egen indsats
Arbejdsmiljøet – et vigtigt fundament
Din trivsel er vigtig – både for mig som leder og for dine kollegaer. Du får derfor en grundig introduktion ved opstart og opfølgende samtaler, der sikrer, at du falder godt til både fagligt og personligt. Din arbejdsglæde smitter af på familierne, vi arbejder med.
Vi samarbejder i tæt dialog og med åbenhed og gennemsigtighed, hvor der er plads til at tale højt om det, der kan være svært. Vi ser os selv som hinandens arbejdsmiljø og sætter stor pris på et godt grin. Vi møder hinanden, samarbejdspartnere og familierne med ”den gode hensigt”.
Mine ledelsesmæssige værdier er etik, nærvær og frihed, hvilket afspejles i en ledelsestilgang præget af tillid, omsorg, systematik og gennemsigtighed.
Hvem er du?- Du har en relevant mellemlang uddannelse og efteruddannelse som kvalificerer dig til at arbejde med familier, børn og unge som familiebehandler/familieterapeut og du har formentlig opnået yderligere viden og efteruddannelse inden for f.eks. traume- eller kropsterapi, COS, Marte Meo, Theraplay, psykoterapi, narrativ terapi eller lign.
- Du har erfaring inden for et eller flere specialiserede områder så som f.eks. højkonflikter i forbindelse med skilsmisse, vold og krænkelser, skoleværing, kravafvisende adfærd, diagnoser som angst, spiseproblematikker, personlighedsforstyrrelser, ADHD, Autisme.
- Du har et godt kendskab til dig selv og den mentale styrke, der kræves for at indgå i mangfoldige relationelle behandlingsopgaver relateret til tilknytningsproblematikker, forældrebelastninger, omsorgssvigt og udviklingstraumer, diagnoser og/eller forsinket udvikling hos barnet/den unge
- Du møder mennesker med empati og formår hurtigt at skabe et tillidsfuldt rum, samtidig med at du kan sætte grænser med autoritet og facilitere svære men nødvendige samtaler.
- Du ønsker at være nysgerrig og bidrage både personligt og fagligt i hverdagen sammen med dine kollegaer
- Du har adgang til egen bil (en fordel, men ikke et krav)
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig på
Mail: mette.s.persson@koege.dk eller
mobilnummer +45 92 43 65 22
Ansøgningsfrist den 21. november 2025
Vi forventer at holde samtaler den 8. december 2025 med trædelse hurtigst muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex