Brænder du for ledelse, samarbejde og for at skabe rammerne for fødevareforskning i verdensklasse? Institut for Fødevarer (AU FOOD) søger en engageret og erfaren sekretariatsleder, der med overblik og drive kan lede vores sekretariat og være en tæt sparringspartner for institutlederen. Forventet tiltrædelsesdato er 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.


Om stillingen



Som sekretariatsleder bliver du en nøgleperson i instituttets daglige drift og udvikling. Du får ansvar for et sekretariat med 6 kompetente medarbejdere, og du skal sikre, at både forskere og ledelse får den bedst mulige administrative understøttelse. Du refererer til institutlederen og indgår i den daglige ledelse sammen med institutlederen.
Sekretariatet består af kompetente administrative medarbejdere, der understøtter instituttets forsknings-, uddannelses- og samarbejdsaktiviteter. Din rolle bliver at sikre en effektiv, professionel og serviceorienteret administration, som understøtter instituttets strategiske mål og daglige drift.


Du kan glæde dig til at:


  • Understøttende rolle i at sikre forskningen omkring den grønne omstilling af det danske fødevareerhverv
  • Lede, motivere og udvikle sekretariatets medarbejdere med fokus på trivsel, faglig udvikling og samarbejde
  • Sikre en professionel og effektiv administrativ understøttelse af forskning, uddannelse og samarbejde, herunder koordinere tværgående opgaver og samarbejde med fakultetets administration
  • Være tæt på beslutningerne og yde professionel ledelsesbetjening af institutlederen i den strategiske og økonomiske ledelse af instituttet, herunder budgettering, ressourcestyring og organisatorisk udvikling
  • Bidrage til implementering af instituttets strategi og udviklingstiltag
  • Sikre gode samarbejdsrelationer til fakultetets administrative centre og Aarhus Universitets fællesadministration
  • Deltage i planlægning af møder, evalueringer, høringssvar og interne arrangementer, såsom forsknings- og uddannelsesinternater



Om Institut for Fødevarer (AU FOOD)



AU FOOD forsker i fødevarer i hele værdikæden – fra jord til bord – med fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og ny teknologi. Vi er et ambitiøst og internationalt orienteret institut, hvor faglighed, samarbejde og innovation går hånd i hånd. Du kan læse mere om instituttet på food.au.dk.


Dine kvalifikationer



Vi lægger især vægt på, at du:
  • Har solid erfaring med personaleledelse og administrative processer – gerne fra en offentlig eller forskningsbaseret organisation
  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Er en dygtig kommunikator og en tillidsskabende leder, der kan motivere og skabe overblik
  • Har strategisk forståelse, økonomisk indsigt og evne til at omsætte beslutninger til handling
  • Trives i et miljø præget af samarbejde, kompleksitet og faglighed
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau – både mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for eller erfaring med arbejdet i en akademisk kontekst
Vi ser sekretariatslederen som en kulturbærer og et samlingspunkt på instituttet – en person, der bidrager til en positiv, løsningsorienteret og udviklingspræget kultur.


Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig lederstilling i et levende og internationalt forskningsmiljø
  • En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger og et stærkt samarbejdsklima
  • Mulighed for at præge udviklingen og skabe værdi for både medarbejdere og forskere
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, sparring og personlig udvikling
  • En afvekslende arbejdsdag med mange forskellige opgaver

Vil du være med til at gøre en forskel – både for mennesker og planeten?

Så glæder vi os til at høre fra dig!


Spørgsmål og ansøgning


Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos institutleder Anne Louise Dannesboe Nielsen, tlf. 93521301 eller e-mail: aln@food.au.dk

Ansøgningsfrist 10. december 2025.

Vi forventer at holde første ansættelsessamtale i uge 2 og anden ansættelsessamtale i uge 4.



Formalia


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller relevant organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.




Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex