Pædagog til Børnehuset Alsikemarken
“Som forælder til et barn i Alsikemarken kan jeg varmt anbefale institutionen. Pædagoger og medhjælpere skaber hver dag et trygt og inspirerende miljø, hvor børnene lærer gennem leg og opbygger gode relationer – både til de voksne og til hinanden på tværs af alder.”
”Huset bærer præg af en virkelig god ledelse, som tager aktiv del i det daglige liv og er tydeligt engageret i at skabe de bedst mulige rammer for både børn og personale.”
”Samarbejdet mellem forældre, personale og ledelse er præget af åbenhed og en god dialog, og det mærkes tydeligt, at alle arbejder for det samme: at børnene skal trives, udvikle sig og føle sig trygge.”
Dette siger børnene blandt andet
”De voksne er rigtig søde og de er glade for at passe på os. De hjalp mig, da jeg fik næseblod og trøstede mig.”
”Vi må lave en masse sjove ting og vi har en stor legeplads, hvor der er godt at lege og vi har fået en masse venner.”
”De voksne kan være sjove og finder på mange ting vi skal lege. Vi må også godt bestemme hvad vi skal lege.”
Lyder dette som noget du har lyst til at være en del af, så kan du læse mere om Alsikemarken her
I Børnehuset Alsikemarken er vi ca. 96 børn i alderen 0-6 år og 23 voksne fordelt på 6 aldersblandede grupper. Alsikemarken er beliggende i et dejligt område i Gladsaxe Kommune. Vi har en stor dejlig legeplads med masser af muligheder for leg og læring. Vi arbejder løbende med vores læringsmiljøer ude og inde, og har netop færdiggjort et nyt stort fællesrum, med mulighed for leg og fordybelse i mindre grupper.
I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på at
- både børn, forældre og personale oplever, at vi arbejder efter den samme kerneopgave og et fælles værdigrundlag i hele huset.
- udvikle læringsmiljøer både ude og inde.
- hverdagen er forudsigelig for alle børn, uafhængigt af hvilken alder barnet har.
- vi er nærværende over for alle børn.
- vi voksne har ansvaret for, at alle børn føler sig anerkendt, set og hørt.
- skabe deltagelsesmuligheder for alle.
Hvem er vi?
- Vi arbejder anerkendende, og er fagligt interesseret i løbende udvikling.
- Vi arbejder med børneperspektiver og børns medbestemmelse.
- Vi vægter samarbejde og nysgerrighed på hinandens praksis højt.
- Vi vægter, at være et børnehus med plads til leg, fordybelse, høj trivsel hos både børn og voksne.
Det kan vi tilbyde dig
- Ledelse tæt på.
- Dygtig og engagerede kollegaer at sparre med.
- Løbende kompetenceudvikling.
- Onboarding forløb.
- Forberedelsestid.
- Fast mødestruktur.
- Mulighed for supervision.
Hvem er du?
- Du er engageret og nærværende.
- Du er struktureret, og kan bevare overblikket.
- Du brænder for faglig udvikling.
- Du har en anerkende tilgang til børn og familier.
- Du deltager aktivt i det kollegiale samarbejde.
- Du vægter det tætte relationsarbejde med børnene.
- Du arbejder aktivt med børneperspektivet i din pædagogiske praksis.
- Du kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Du kan skrive og tale tilfredsstillende dansk.
Løn og ansættelsesvilkår
efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi og se børnehuset, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 39 56 47 63 og spørge efter børnehusleder Anja Fuglsang Olsen eller souschef Anja Jørgensen.
Hvis timetallet for stilling ikke passer dig, drøfter vi dette til samtalen.
Til samtalen aftaler vi, om du ønsker at være tilknyttet vuggestuen eller børnehaven samt dato for opstart.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning, hvor du uddyber, hvorfor det netop er dig, der passer til denne stilling.
Opstart gerne start januar 2026.
Ansøgningsfristen
21. november 2025 kl. 12.00.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex