Sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig profil søges til Borgercentreret Ressourcekoordinator, Pleje og Rehabilitering, Aarh...
Om jobbet:
Som Borgercentreret Ressourcekoordinator får du en central rolle i at skabe sammenhængende borgerforløb gennem strategisk planlægning og koordinering af ressourcer. Du matcher medarbejdernes faglighed og kompetencer med borgernes behov og mål – og er med til at sikre både kontinuitet, kvalitet og overholdelse af gældende lovgivning.
Du arbejder i tæt samarbejde med kontaktpersoner, forløbsansvarlige og relevante samarbejdspartnere og bidrager aktivt til et stærkt, fagligt og borgerorienteret miljø.
Nøgleopgaver:
Ressource- og vagtplanlægning:
- Sikre, at medarbejdernes kompetencer og tidsressourcer anvendes optimalt i forhold til borgernes visiterede indsatser.
- Udarbejde og vedligeholde vagtplaner, ruter og opgavelister med fokus på kontinuitet, faglig kvalitet og effektiv drift.
Tværfagligt samarbejde:
- Koordinere indsatser og skabe sammenhæng på tværs af interne teams og eksterne samarbejdspartnere – altid med udgangspunkt i borgerens mål.
- Bidrage aktivt til at sikre, at opgaver leveres i henhold til serviceniveau, lovgivning og kvalitetskrav.
Kommunikation og forventningsafstemning:
- Understøtte samarbejdet med kolleger, ledere, borgere og pårørende gennem tydelig, respektfuld og systematisk kommunikation – både mundtligt og skriftligt.
Dokumentation:
- Sikre korrekt og fyldestgørende journalføring i CURA, i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Dokumentationen understøtter både borgernes forløb og den samlede kvalitetssikring.
Faglig udvikling:
- Være opsøgende og nysgerrig ift. egen og teamets faglige udvikling. Bidrage konstruktivt til implementering af nye arbejdsgange og deltage aktivt i efter- og videreuddannelse.
Din profil
Vi søger en engageret og fagligt stærk kollega, som:
- Er sygeplejerske – eller en anden relevant sundhedsfaglig baggrund.
- Har erfaring med ressourcekoordination, vagtplanlægning og/eller logistisk driftsstyring.
- Kommunikerer tydeligt og professionelt – skriftligt såvel som mundtligt – og har flair for samarbejde på tværs af faggrupper.
- Arbejder struktureret, problemløsende og med et helhedsorienteret blik – altid med borgerens behov og mål i centrum.
- Forstår samspillet mellem faglighed, økonomi og organisation – og formår at omsætte dette i praksis i tæt samarbejde med ledelsen.
Derfor skal du vælge os
Som Borgercentreret Ressourcekoordinator bliver du en del af et stærkt og tværfagligt team med høj faglighed og et klart fælles mål: at understøtte borgernes selvbestemmelse, trivsel og livskvalitet - hver dag.
Du kommer til at samarbejde med social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og øvrige ressourcekoordinatorer i Distrikt Nord. Vi står sammen om at skabe meningsfulde, trygge og helhedsorienterede borgerforløb – og du får en central rolle i at sikre, at kompetencer og opgaver matcher på tværs af teams og netværk.
Som en del af Pleje & Rehabilitering arbejder vi med udgangspunkt i en klar mission:
At styrke borgernes evne til at leve det liv, de ønsker, i eget hjem – med udgangspunkt i deres mål, funktionsevne og ressourcer.
Vi prioriterer:
- Høj faglighed med rehabiliterende tilgang
- Gennemsigtigt og ansvarligt ressourceforbrug
- Løbende kompetenceudvikling og sparring
- En kultur med nærvær, dialog og respekt
- Kontinuerlige forbedringer af faglig kvalitet og borgeroplevet værdi
Rollen som Borgercentreret Ressourcekoordinator er fortsat ny- og det giver dig en spændende mulighed for at præge funktionen og være med til at udvikle, hvordan vi sammen skaber de bedste vilkår for både medarbejdere og borgere.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.01.26 eller hurtigst muligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Leder team Trige/Toftegården: Marlene Funch tlf. kjmas@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23.11.25
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26.11.2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex