Byplanlægger til lokalplaner
Vi løser opgaver med en helhedsorienteret tilgang. Vi lægger derfor stor vægt på vores samarbejde med andre faggrupper internt i kommunen og eksternt med konsulenter, rådgivere og borgere.
Byrådet har vedtaget en Arkitekturpolitik, som – ligesom Klimapolitikken - er central i udarbejdelse af lokalplanerne i kommunen. I øjeblikket er Byrådet også i gang med at udvikle en grøn mobilitetspolitik, som kommer til at have betydning for de fremtidige lokalplaner.
I Plan og Byudvikling lægger vi stor vægt på en god arbejdskultur og et tæt kollegialt samarbejde. For at understøtte dette, har vi sammen udviklet og arbejder sammen aktivt med vores pejlemærker, som er:
- Faglighed og Identitet
- Rollefordeling og Forventning
- Fællesskab og Arbejdsglæde
Vi tilbyder
Du vil sammen med 14 kolleger indgå i afdelingen Plan og Byudvikling, som er en del af Plan, Teknik og Miljø. Vi kan som arbejdsplads og kollegaer tilbyde dig:
- Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø og en kreativ tilgang til arkitektur og planlægning
- Fagligt stærkt kollegaskab, hvor vi brænder for at skabe kvalitet med vores planlægning
- Kollegial sparring og støtte i opgaveløsningen, både hvis du er nyuddannet eller har begrænset erfaring med lokalplanlægning
- Høje ambitioner for bæredygtig byudvikling og et stærkt fokus på at nå vores klimamål
- Fagligt udfordrende arbejdsopgaver med forskellige typer lokalplaner
- En uformel omgangstone og smittende humør i det daglige.
Din faglige og personlige profil
Fagligt er du
- relevant uddannet – med absolut stor interesse og gerne god erfaring indenfor fysisk planlægning
- helt fortrolig med planloven og gerne miljøvurderingsloven
- en dygtig projektleder, som kan skabe fremdrift i større og ofte komplicerede tværfaglige projekter med mange interessenter
- en, som motiveres af tværfaglige samarbejder – både i fagområdet og på tværs af organisationen med en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen
- vedholdende til at skabe resultater gennem forhandling, samarbejde og dialog med investorer, bygherrer og lokale borgere
- en stærk kommunikator i skrift og i tale.
- udviklingsorienteret og har en nysgerrig tilgang til planlægning
- empatisk og imødekommende
- selvstændig, men er god til at opsøge hjælp og sparring hos dine kollegaer
- kompetent part i en god dialog med både bygherrer og borgere
- effektiv, løsningsorienteret og tager initiativ
- en bevidst og resultatorienteret forhandler.
Om Plan, Teknik og Miljø
Vi er i Plan, Teknik og Miljø på rådhuset ”Fælleden” ca. 90 medarbejdere med baggrunde som ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, biologer, geologer og andre akademikere samt administrative medarbejdere med meget brede og blandede erfaringer og referencer. Dertil kommer ca. 65 medarbejdere i Entreprenørafdelingen. Der er tale om et spændende og bredt fagligt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Marianne D. Galsgaard på telefon 20 25 83 53 eller mail marianne.galsgaard@skanderborg.dk.
- Planlægger Mette Freund på telefon 8794 7368 eller mail mette.freund@skanderborg.dk.
Arbejdssted
Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Stillingen er fast og på 37 timer.
Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning og relevante bilag senest 23. november 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 1. december 2025.
Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex