JOIN VIKING - and help build a safer world

Har du flair for digital forretningsudvikling samt interesse for IT- og applikationer med særligt fokus på user experience og stakeholder management? Vil du være en del af holdet der udvikler fremtidens IT platform for alle vores Service Teknikere globalt? Kan du se dig selv som bindeled mellem slutbrugerne og udviklingsteamet?

Trives du med ansvar og vil du være med til at bringe VIKINGs serviceforretning på et digitalt højere niveau? Hvis JA, kan det være dig, vi søger som barselsvikar Digital Business Owner, Service Application.

Det er en enestående mulighed, hvor du kan se frem til at blive del af en globalt førende virksomhed inden for sikkerhedsudstyr og serviceydelser til det maritime marked og offshore-industrien.
Sikkerhed er kernen i alt, hvad vi foretager os - VIKING’s mission er at beskytte og redde menneskeliv - og vores udstyr anvendes til lands, til vands og i luften over hele verden.

Bliv en del af VIKING
Som Digital Business Owner skal du kunne mestre både forretningens behov og udviklernes udfordringer, da du vil få det overordnede ansvar for service- og installations checklister samt VIKING’s Manual-app - begge applikationer, der benyttes af +850 teknikere på verdensplan.

Med base på hovedkontoret i Esbjerg vil du indgå i Global Service-divisionen og få reference til Service Application Manager. Service Application afdelingen understøtter VIKING’s servitization-strategi, hvor vi gennem forandring og forankring arbejder med at effektivisere og strømline servicerelaterede arbejdsgange for globale planlæggere og teknikere.

Service Application er en projektorienteret afdeling med fuld fart over feltet. Vi har et særligt digitalt drive og forbedrer samt strømliner processer og systemer ved at digitalisere og automatisere - med øget fokus på at udnytte data og sikre compliance ved brug af applikationer og platforme.

Karakteristisk for afdelingen er, at vi både arbejder tværorganisatorisk mellem afdelinger i servicedivisionen og på hovedkontoret, men også med VIKING’s datterselskaber og vores globale servicenetværk. Vi har derfor en bred kontaktflade og arbejder indenfor alle serviceområder i VIKING-regi.

Teamet består af 5 dedikerede kollegaer, der arbejder med projekter og udvikling af rapporter i Power BI. Der er god energi og en uformel arbejdskultur. Vi har en stærk holdånd, hvor ordentlighed, læring og faglighed kendetegner vores arbejdsstil.

Af konkrete opgaver til stillingen kan nævnes:

  • Ansvarlig for brugerrejsen både i udviklingen af vores next level applikation for service teknikere i den globale organisation
  • Forstå brugerens behov og få disse velbeskrevet
  • Tæt samarbejde med både forretningen, slutbrugeren samt udviklingsteamet for at definere visionen, omfanget og køreplanen for applikationen
  • Ansvarlig for prioritering af user-cases, samt opfølgning på at applikationen lever op til brugerens og virksomhedens behov og forventninger
  • Ansvarlig for applikationens wireframe
  • Facilitere test, validering og feedback af applikationen
  • ’Best practice’ træning og uddannelse af brugere
  • Projektledelse og involvering i projekter

Du må forvente 15-20 rejsedage årligt.

Din profil
Den ideelle person har erfaring fra en tilsvarende stilling og vi forestiller os, at du har en længere videregående uddannelse med særlig interesse for digital og datadrevet forretningsudvikling. Er du nyuddannet, eventuelt inden for IT, erhvervsøkonomi, kommunikation og organisation, med relevant erhvervserfaring fra praktikperioder, hører vi også gerne fra dig.

Fagligt er du pragmatisk og vedholdende - en teamplayer, der kan forandre og forankre. Du er god til at kommunikere og samarbejde på alle niveauer på tværs af en global, multikulturel organisation.

På det personlige plan er du engageret og målrettet. Initiativrig og selvstændig beslutningstagen, er ligeledes en naturlig del af din arbejdsstil, hvorfor det at skabe resultater og opnå succes ligger dybt i dit DNA.

Vi ser gerne, at du har:

  • En stærk baggrund og erfaring inden for brugeroplevelsesdesign, brugerresearch og brugertest
  • Fremragende interessentledelse og kommunikationsevner, og du kan samarbejde effektivt med forskellige teams og niveauer i organisationen
  • En god forståelse for agile metoder og værktøjer, og du kan arbejde i et tempofyldt og dynamisk miljø
  • En passion for innovation og løbende forbedringer, og du leder altid efter nye måder at forbedre brugeroplevelsen og applikationens forretningsværdi

Geografisk bor du gerne i nærheden af Esbjerg. Alternativt er du vant til at pendle til/fra job.

Da vores koncernsprog er engelsk, har du gode sproglige færdigheder i både dansk og engelsk.

VIKING tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig i et samspil med kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

I VIKING har vi en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og kan tilbyde unikke karrieremuligheder i en international organisation.

Derudover tilbyder vi:

  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og work-life-balance
  • En god sundhedsforsikring
  • Rabatordning til lokale butikker
  • En aktiv personaleforening, som arrangerer forskellige sociale arrangementer

Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, der aftales på individuel basis inden for rammerne i stillingen samt gældende politik.

… fik vi nævnt, at vi har Esbjergs bedste kantine? Og at adgang til eget fitnesscenter samt gratis massage og fysioterapi også er en del af pakken hos VIKING?

Har du lyst til at blive en del af VIKING?
Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Vi holder løbende samtaler og anbefaler, at du sender din ansøgning og dit CV straks.

Tiltrædelse er snarest muligt.

For yderligere information: www.VIKING-life.com

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, People & Organization, Tina Koldig på mobil +45 2388 7500.

JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex