Studentermedhjælper til Omstilling og kortproduktion
Kan du smile i telefonen?
Er du god til at tale med mennesker og trives du med at yde god service – også over telefonen? Så er du måske vores nye studenterhjælper i Omstillingen og kortproduktionen hos Aalborg Universitet.
Om jobbet
Vi søger en engageret og fleksibel studerende til at indgå i vores team i forbindelse med møder, sygdom og ferieperioder. Du vil få en vigtig rolle i at sikre, at universitetets omstilling og kortproduktion fungerer smidigt og professionelt – hver dag.
Dine arbejdsopgaver
• Besvare universitetets hovedtelefon og viderestille opkald
• Håndtere henvendelser via mail
• Hjælpe med print og pakning af kort
• Lettere ad hoc-opgaver i samarbejde med teamet
Vi forestiller os, at du
• Er studerende ved Aalborg Universitet
• Er serviceminded, imødekommende og taler gerne i telefon
• Er vant til at arbejde med IT på brugerniveau
• Arbejder omhyggeligt og kan bevare overblikket
• Har basale engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt
• Er fleksibel ift. arbejdstider og trives med at hjælpe til, når der er brug for dig
• Har lyst til at være en del af et hjælpsomt og godt arbejdsmiljø
Arbejdstid og placering
Omfang: Ca. 8 timer pr. uge i gennemsnit – med flere timer i ferieperioder (fx sommerferie)
Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 8.00 og 15.30 (aftales løbende)
Årligt timetal: Ca. 150–200 timer
Arbejdssted: Aalborg Universitet, Campus Service, Fredrik Bajers Vej 1, 9220 Aalborg Øst
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex