Foreningskonsulent til Kultur og Fritid
Syddjurs Kommune er kendetegnet ved engagerede og aktive frivillige i mange forskellige foreninger, fællesskaber og interesseområder. Idræt og bevægelse spiller en central rolle i Syddjurs Kommunes strategier og politikker på Kultur- og fritids- og landdistriktsområdet, og vi arbejder for at understøtte, hjælpe og samarbejde med kommunens mange frivillige med det fælles mål at gøre Syddjurs til der, hvor det gode liv leves.
Syddjurs har siden 2020 haft en partnerskabsaftale med DGI, og fra 2026 træder en ny i kraft, og stillingen som foreningskonsulent bliver derfor slået op.
Foreningskonsulenten får ansvaret for at realisere de målsætninger, der knytter sig til den nye DGI-aftale og i det hele taget bidrage til en fortsat positiv udvikling af foreningsfællesskaberne i Syddjurs.
En tæt kontakt til det frivillige Syddjurs og vilje og evne til at stå klar, når der er bud efter én, er essensen af stillingen. I hverdagen vil du desuden komme til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i afdelingen og kolleger på tværs af fagområder i fx Sundhed, Natur, Børn og læring m.fl.
Hvem er vi?
I Kultur og Fritid bliver du en del af et socialt og fagligt stærkt kollegafællesskab med stærke kompetencer inden for kultur, idræt, folkeoplysning, fritid, civilsamfund, landdistriktsudvikling og administration. Vi har base i administrationsbygningen i Ebeltoft. Du får ansvar for dit eget fagområde, men vi samarbejder og sparrer på tværs. Her er stort engagement, højt til loftet og humor og ærlighed er centrale kvaliteter for kollegerne her.
Profil
Vi søger en kollega, der kan videreføre det stærke samarbejde med DGI omkring den nye partnerskabsaftale og i bred forstand være driver for såvel drift som udvikling af kommunens foreningsliv.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At drive en positiv udvikling af foreningslivet i Syddjurs Kommune
- Eksekvering af DGI-handleplan i henhold til partnerskabsaftale
- Kontaktperson for diverse foreningsnetværk (hovedforeninger, håndbold, svømning, badminton, spejdere)
- Løbende dialog med foreningslivet omkring bestyrelsesarbejde, rekruttering af frivillige og nye medlemmer
- Deltagelse i div. projektgrupper, fx Fælles om ungelivet
- Udarbejdelse af politiske sager og notater
- Øvrige opgaver i afdelingen – hjemmeside, fundraising, dialogmøder m.v.
Du har:
- En relevant akademisk uddannelse
- Solid erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation
- Erfaring med folkeoplysningsområdet
- Forståelse for frivillige og foreningers virkelighed og samtidig for din rolle som kommunens repræsentant
- Flair for at arbejde med data
- Kørekort
Som person og kollega er/har du:
- Hurtigt i gang med opgaveløsningen
- Indstillet på skæve arbejdstider og spidsbelastninger
- Evne og lyst til at have mange opgaver i gang sideløbende
- Evne og vilje til at samarbejde på kryds og tværs – også en gang imellem på helt nye felter
- Proces- og løsningsorienteret
- Initiativrig og med lyst til at byde ind med nye perspektiver og ideer
- Selvstændig, struktureret og målrettet i din opgaveløsning
- En dygtig formidler både skriftligt og mundtligt
Løn- og ansættelsesvilkår
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Vil du vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Lene Bjarke Skov på tlf. 24767812 som derefter vil kontakte dig. Du kan også sende en mail til lebjs@syddjurs.dk.
Ansøgningsfrist: 18. november 2025 kl. 12.00
Samtaler forventes gennemført torsdag den 27. november 2025. Tiltrædelse 1. januar 2026.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex