Er du en engageret og relationskompetent lærer, der brænder for at skabe læring og trivsel i udskolingen? Så er det måske dig, vi leder efter som barselsvikar på Fløng Skole!

Du underviser i dansk og engelsk i udskolingen – og gerne også lidt geografi.
Derudover får du ca. 8 lektioner i E-sporet, som er vores klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Det er vigtigt, at du skaber struktur, forudsigelighed og genkendelighed i undervisningen – og at du har blik for relationer, trivsel og tydelig klasseledelse.

På Fløng Skole arbejder vi for, at alle elever oplever varierede, involverende og meningsfulde skoledage, hvor der er plads til både faglighed og fællesskab. Som barselsvikar står du ikke alene – du bliver en del af et engageret team og både kolleger og ledelse er klar til at støtte dig og samarbejde om undervisningen.

Om Fløng Skole

Fløng Skole er en tryg landsbyskole med ca. 680 elever, tre almene spor fra 0.–9. klasse, modtagerklasser og et E-spor for børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi er kendt for vores systemiske og anerkendende tilgang – og vi møder vores elever med tillid og en grundlæggende tro på, at de gør deres bedste.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser, som vi ofte inddrager i undervisningen. Vi arbejder projektbaseret og praksisnært, så eleverne får mulighed for at lære gennem virkelighedsnære aktiviteter.

Hos os møder du engagerede og ambitiøse kolleger, der samarbejder tæt og prioriterer faglig udvikling og sparring. Vi har et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både fordybelse, humor og idéudveksling i hverdagen.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside https://floengskole.htk.dk/.

Vi har særligt fokus på:

  • Trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever
  • Læsning i alle fag
  • Inkluderende og fleksible læringsfællesskaber

Vi tilbyder dig:

  • Et fagligt og socialt fællesskab, hvor medbestemmelse og medansvar er en naturlig del af hverdagen
  • Gode muligheder for faglig udvikling og tæt samarbejde i teamet
  • En arbejdsplads med humor, engagement og fællesskab
  • Opbakning fra både kolleger, ledelse og engagerede forældre
  • Støtte og vejledning, når du har brug for det

Praktiske oplysninger

  • Barselsvikariat på fuld tid
  • Tiltrædelse 1. januar eller efter aftale
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
  • Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser

Ansøgningsfristen tirsdag den 19. november 2025.

Samtaler holdes mandag den 24. november 2025.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en sms til skoleleder Suzette Vinstrup på tlf. 23 37 47 99, så giver Suzette dig et kald. Du er også velkommen til at aftale et besøg, så du kan se skolen og vi kan få hilst på hinanden.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex