Knud Lavard Centret søger 1 sygeplejerske til fast aftenvagt
Fanger ord som: stor faglighed, individuel omsorg og empatisk kommunikation din interesse?
Så skal du søge den ledige stilling som aftensygeplejerske Knud Lavard centret.
Vi søger pr. 1. Januar eller snarest muligt 1 sygeplejerske til fast aftenvagt på 28 timer med fast rul 5-2, og arbejde hver onsdag og torsdag, samt hver 2 weekend i lige uger.
Som sygeplejerske vil du indgå i et team af andre sygeplejersker samt Social og sundhedsassistenter fordelt i dag og aftenvagt.
Din primær base er på vores akutte og midlertidige pladser, som modtager borgere direkte fra sygehuset til et rehabiliteringsforløb, afklaringsforløb, samt borgere fra eget hjem, der bliver visiteret til en akutplads via egen læge, som alternativ til en indlæggelse.
Du vil også have en funktion på hele Knud Lavard Centret, hvis der er medarbejder som står akut og har brug for hjælp af en sygeplejerske.
Huset består af 4 somatiske afdelinger, et demensafsnit samt 40 centernær boliger. Du vil være sparringspartner for medarbejderne og have en rolle i forhold til delegering af sundhedslovsydelser, herunder også oplæring og undervisning.
Opgaverne spænder bredt og giver mulighed for, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt:
- Vi arbejder med komplekse borgerforløb herunder kompleks sygepleje, koordinering af tværfagligt samarbejde, rehabiliteringsforløb, og helhedspleje med kontaktpersonssystem.
- Vi arbejder med Rehabilitering, triagering, og tidlig opsporing.
- Vi tilbyder grundig introduktion og tæt opfølgning.
Du vil i huset møde en gruppe af kollegaer som har en høj faglighed og sætter arbejdsklimaet højt.
Vi har et ønske om at du har relevant erfaring, og gerne 2 års klinisk erfaring, samt at du kan arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde og er en teamplayer. Vi ønsker en sygeplejerske der vil være med til at fastholde de gode resultater, vi har opnået, som kan ses qua diverse tilsyn.
Dit gode humør og smittende arbejdsglæde er med til at give et godt samarbejde i dit team.
Vil du vide mere om denne spændende stilling, så ring til Teamleder Pernille Vintermark på tlf.: 4033 0268 eller aftal et besøg. Du kan finde flere informationer på www.klc.ringsted.dk
Ansøgningsfrist er d. 19/11-2025
Ansættelsessamtale afholdes d. 24/11-2025
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex