Vi vækster i vores produktion for specialdesignede og isoleret containerløsninger, og søger derfor en produktionsmedarbejder til at berige teamet i vores containerproduktion i Hasselager.

Hos BOXIT Container vil du komme til at være en del af en flok dedikerede kolleger i vores produktion, hvor vi i tæt samarbejde med vores kunder opbygger isoleret container og specialløsninger. Vi arbejder koncentreret og ambitiøst med mange forskellige typer af opgaver. Holdet, som består af ingeniører, tømrer, smede og produktionsmedarbejdere, arbejder målrettet efter at blive branchens førende aktør indenfor isoleret og specialdesignede containerløsninger.

Grundet en forventelig stigende aktivitet i vores produktion har vi brug for flere hænder. Så har du gode håndværksmæssige kompetencer og lyst til at blive en del af holdet, så er denne stilling måske noget for dig.

Primære arbejdsopgaver:
  • Produktionsarbejde og opbygning af isoleret og specialcontainere
  • Opgaver hvor der arbejdes primært med træ, isolering og montage i containere
  • Forefaldende arbejde i forbindelse med opbygning og færdiggørelse af containere
  • Betjening af større savmaskiner (pladesav, rundsav og andet værktøj)
Den ideelle profil:

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et tilsvarende job, hvor du er vant til at arbejde med produktion eller på byggeplads evt. som arbejdsmand eller lignede. Desuden vil truckkørekort være en fordel, men ikke et krav.

Vigtigst er det, at du som person er selvkørende, samarbejdsorienteret og kan indgå i et team på en produktionslinje. Derudover har du et godt humør, gå på mod og viljen til at lære. Du må forvente, at du ofte kommer til at have mange bolde i luften på samme tid, så det er det vigtigt, at du er god til at bevare overblikket i et miljø hvor det går stærkt, men hvor der også er plads til personlig udvikling.

Arbejdstiden i vores produktion er kl. 06:00-14:00 og vi ser gerne, at du bor i nærheden af Hasselager.

Vi tilbyder lidt mere end et spændende job

Din arbejdsglæde betyder meget for os, og vi gør os umage med at skabe gode rammer, så vores medarbejdere har en god hverdag.

Du får dette som en del af din hverdag, hvis du arbejder hos os:

  • Et job i en solid virksomhed, hvor vi er stolte af vores høje medarbejderanciennitet
  • Et job i en agil virksomhed, som giver en afvekslende og dynamisk hverdag
  • Et engageret team af dygtige kolleger, hvor vi i samlet flok bidrager til vores succes
  • En nærværende ledelse
  • Gode produktionsfaciliteter

Vi har travlt her hos BOXIT og vi arbejder koncentreret og ambitiøst, men vi finder også tid og plads til sociale aktiviteter i, og på tværs af, afdelingerne. Vi tilbyder frihed under ansvar, og et job i en virksomhed hvor vi ønsker, at work-life balance er højeste fokus.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt et CV til os via linket i højre side. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst produktionsleder Michael Jakobsen på 29 95 18 83.

BOXIT Container er en ekspanderende afdeling af BOXIT. Afdelingen udlejer, sælger og specialopbygger skibscontainere til privat- og erhvervskunder, og har en flåde på mere end 7.000 containere. Derudover udlejer BOXIT depotrum efter self-storage princippet til privat- og erhvervskunder på 12 lokationer i Jylland og på Fyn. På enkelte af disse lokationer har vi kontorhoteller, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. I vores koncern beskæftiger vi flere end 80 dygtige og velkvalificerede medarbejdere.

Se mere på www.boxit.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex