Studentermedhjælper til Digital Marketing
Musikhuset søger studentermedhjælper til digital marketing
Brænder du for kultur og fede liveoplevelser? Er du vild med markedsføring på digitale platforme? Vil du være med til at ramme Musikhusets op mod 1 million gæster med vedkommende og relevant kommunikation?
Vi søger en studentermedhjælper, der kan sætte strøm til vores digitale kampagner på tværs af platforme og være med til at sikre billetsalget til de mere end 1.500 liveoplevelser, der hvert år foregår på husets ti scener.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at lave effektive digitale kampagner i Meta Ads Manager, herunder opbygninger af målgrupper, tekstproduktion og udvælgelse af materiale samt versionering alt efter kanalvalg. Du vil få indgående kendskab til Meta Ads Manager samt en række interne systemer herunder billetsystem, planlægningssystem mfl.
 
Din profil:
· Du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation og marketing
· Du har gå-på-mod, er imødekommende og bidrager med godt humør
· Du bevæger dig hjemmevant rundt på sociale medier som Facebook og Instagram
· Du har øje for den gode vinkel, kan skrive fængende tekster og har styr på grammatikken
· Det er en fordel, hvis du har erfaring med Meta Ads Manager, men det er ikke et krav
 
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et attraktivt job i et spændende arbejdsmiljø. Musikhuset Aarhus er Nordens største og mest aktive musikhus. Huset er fuld af liv, og dagene ligner sjældent hinanden.
I Musikhusets marketingafdeling skal vi sikre billetsalg og vedkommende kommunikation af de mere end 1.500 liveoplevelser, der hvert år foregår på husets ti scener. I samarbejde med marketingteamet, der tæller fire fastansatte, flere studentermedhjælpere og en praktikant, er du med til at gøre kommunikationen med Musikhusets gæster nærværende, vedkommende og interessant.
 
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
 
Ugentligt timetal: 10
Timerne er oftest fordelt på to kontordage i Musikhuset. Arbejdstiderne er fleksible og kan tilpasses undervisning på studiet.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Marketing Manager, Maria Sig, på hjoma@aarhus.dk.
 
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 14. november 2025
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 47.
 
Om os
Om Musikhuset Aarhus
· Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og bliver hvert år besøgt af op mod 1 million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ti scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.
· Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer.
Musikhuset Aarhus er en forvaltning under Aarhus Kommune.
 
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex