Lærer til dansk og musik i vores indskoling på LÅSBY SKOLE
Stillingen er som udgangspunkt en midlertidig stilling i perioden fra 1. december 2025 til 30. juni 2026. Vil du være en del af vores fællesskab og en vigtig brik i et tæt, ambitiøst og konstruktivt teamsamarbejde? Så er det lige dig, vi søger.
På Låsby Skole får du en arbejdsplads, hvor vi vægter teamsamarbejde, fælles forberedelse samt årgangsundervisning.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for faglig sparring og fællesskab.
Stillingen består i dansk i to indskolings klasser og evt. et par musik lektioner i indskolingen. Hvis du ikke kan dække musik, så finder vi en løsning på det. Derudover forventes du at påtage dig kontaktlæreropgaven på to årgange i tæt samarbejde med teamkolleger.
Vores forventninger til vores nye kollega
Når du søger en stilling hos os, er det, fordi du har lyst til tæt samarbejde og udvikling i årgangsfællesskaber sammen med dine kollegaer. Du er optaget af at omsætte læringsmål til praksis og af at skabe de bedst mulige betingelser for elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel.
Du er fagligt velfunderet og inddrager naturligt digitale læremidler og praktiske elementer i din undervisning, ligesom du trives i et tæt og forpligtende samarbejde - generelt og i teamet.
Du besidder overblik og struktur, er en naturlig autoritet og kan skære igennem, når det skal til - men herudover er du naturligvis også et varmt og humoristisk menneske, som er anerkendende, fleksibel og positiv i din tilgang til opgaverne og til menneskene omkring dig.
Lidt om os
Låsby Skole er en skole med 305 elever (0.-9. klasse) i almenklasserne og ca. 80 elever i vores specialklasserække. Skolen er det naturlige valg som distriktsskole for elever i vores skoledistrikt.
Hos os møder du
- glade og venlige børn, en positiv forældrekreds og et engageret og meget kompetent personale
- overvejelser om såvel den faglige tilgang til undervisningen som den sociale udvikling af det enkelte barn
- mange gode traditioner, der medvirker til at styrke fællesskabet
- en udviklingsorienteret og positiv arbejdsplads med plads til forskellighed, højt til loftet, vide rammer, faglig dybde, et godt sammenhold og en intern varm og humoristisk tone.
Vil du vide mere?
Læs mere om os på vores hjemmeside.
Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater.
Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Jean Moberg på telefon 40 22 87 30.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex