Brænder du for at sikre sund og varieret kost til børn, og trives du i samværet med glade, livlige børn?

Vi søger en barselsvikar, kostfaglig eneansvarlig, der kan berige vores frokostordning med alsidighed og sunde variationer.

Som kostfaglig eneansvarlig får du ansvaret for at tilberede frokosten til ca. 55 dejlige børn i alderen 0-6 år. Du får desuden ansvar for egenkontrol, varebestilling, madplaner, rengøring og hygiejne i køkkenet.

Børnehuset Erritsø, afd. Bakkely
Vi er en integreret, selvejende institution normeret til 66 fleksible pladser. Vores køkken er centralt placeret i huset, hvilket betyder, at du ofte vil være den første person, både børn, forældre og besøgende møder, når de kommer i Bakkely. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, smilende og imødekommende.

Vi forventer, at du

  • kan agere i et aktivt miljø med mange børn og voksne omkring dig
  • trives i samværet med børn og at du har lyst og mod på at inddrage børn i madlavningen
  • kender og kan arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger
  • bruger økologiske råvarer, hvor det er muligt, og gerne præsentere maden indbydende
  • har ligeledes lyst og evne til at samarbejde med det øvrige pædagogiske personale og indgå som en del af en engageret personalegruppe.
For at komme i betragtning til stillingen skal du have følgende kvalifikationer
  • En relevant uddannelse inden for ernæring
  • Erfaring med madlavning og bagning til mange med fokus på økologi og minimering af madspild i overensstemmelse med økonomien
  • Kan foretage egenkontrol og rengøring af køkkenet samt administrere madbudgettet
  • Kan sammensætte en spændende og varieret kostplan, der lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for det sunde frokostmåltid i daginstitutioner
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge egen arbejdsdag- og uge
  • Har kendskab til IT på brugerniveau (indkøb via e-handel og madplaner på Aula)
  • Er mødestabil og omstillingsparat
  • Har en anerkendende i din tilgang til børn og voksne.
Vi tilbyder
  • En arbejdsdag i et livligt miljø med masser af skønne børn
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på ”livet” i køkkenet
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen og ugen
  • Mulighed for at være nytænkende og kreativ i madlavning til børn
  • Mulighed for at indgå i fagligt samarbejde med det pædagogiske personale
  • En engageret og imødekommende forældregruppe
  • Et arbejdsmiljø præget af stort engagement, faglig stolthed, glæde, nærvær, humor og masser af smil.

Du deltager desuden i et netværk med de øvrige kostfaglige på daginstitutionsområdet i Fredericia Kommune.

Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Dorte Rohde, 4162 5403.

Læs mere om Børnehuset Erritsø, afd. Bakkely via linket: https://www.fredericia.dk
Se også vores Instagram-side: bornehuseterritso

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er et barselsvikariat uden fast slutdato.
Stillingen er på 25,5 timer ugentligt, med mulighed for at supplere med 5,5 timer som medhjælper - primært i tidsrummet kl. 7.00–7.30.
Arbejdstid vil blive fastsat i samarbejde med dig, men som udgangspunkt er arbejdstiden mellem kl. 07.00 – 13.00 mandag-fredag.

Tiltrædelse 5. januar 2026.

Din ansøgning
Vedhæft følgende:

  1. En 14 dages menuplan for børn 0-6 år - gerne med billeder
  2. En beskrivelse af, hvordan du arbejder med egenkontrol, inddrager børn i madlavningen, administrerer madbudgettet og, sammensætte en spændende og varierende kostplan
  3. Fortæl gerne, hvordan en stilling på 25,5 timer + 5,5 som medhjælper passer til dig.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. november fra kl. 13.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
12. november 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex