Er du vores nye medspiller?
Er du nysgerrig og god til at skabe relationer?
Har du humør og varme?
Så leder vi efter netop dig.

Som kollega på Madsbyhus plejehjem bliver du en del af den daglige pleje og opgaveløsning for beboerne, hvor vores kerneopgave er at skabe livskvalitet og et godt hverdagsliv. Vi arbejder tæt sammen med Ulleruphus Plejehjem og en lille udegruppe.

Du vil have fokus på helhedsplejen i det team hvor du ansættes og være med til at sætte mål for de beboere der er tilknyttet. Herunder at samarbejde med familierne bag beboerne og arbejde tværfagligt.

Madsbyhus Plejehjem – Et hjem hvor alle skal trives.
Madsbyhus Plejehjem er et hjem for beboere med en demenssygdom. Plejehjemmet er placeret tæt ved Madsbyparken med natur tæt på. Byen og volden er indenfor rækkevidde. Vi er et lille plejehjem med plads til 14 beboer, hvor vi netop er startet med at få implementeret Eden Alternative. Vores strategi er: Glæden ved gode hverdage. Vi vægter at beboerne og deres nære bliver hørt og imødekommet og så bestræber vi os på at livet skal have meningsfuldt indhold, der skal skabes relationer og forebygges ensomhed.

Nogle medarbejdere har masser af erfaring og har været her i mange år, andre er nytilkomne. For os alle gælder det, at vi har den fælles faglige interesse i at være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom.

Vores værdier og tilgang:

Madsbyhus skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov og tilbyder tilpassede aktiviteter. På den måde mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og mestre. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser familierne som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt stabilt og ligeværdigt samarbejde.

Respekt, Faglighed og samarbejde.

Mødet med beboerne sker altid med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser familien som en vigtig ressource og prioriterer et stabilt, ligeværdigt samarbejde. Det er afgørende for os, at beboerne føler sig trygge og anerkendt i deres hjem.

Vores personalesammensætning:

Vi er en sammensat gruppe, der består af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, pædagog, elever, rengøringsassistenter, teknisk servicemedarbejder, sygeplejerske, planlægger, aktivitetsmedarbejdere og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere, og sammen gør vi en forskel for vores beboere.

Søger du:
  • et arbejde hvor der er fokus på mennesket bag demenssygdommen
  • et spændende og udfordrende job i en værdibaseret organisation
  • en personalegruppe, som arbejder målrettet med udvikling af faglighed og ansvarlighed
  • et tværfagligt samarbejde
  • kollegial sparring, både i det uformelle og formelle rum med refleksion og beboerfora
  • introduktionsforløb
  • et arbejdsmiljø, der vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvor der er ”højt til loftet”
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • en dagligdag præget af humor og god omgangstone
  • en afdeling, der er præget af nærhed og tryghed
  • gode arbejdskolleger.

Så kan det være dig vi leder efter.

Vi vægter, at du
  • er faglært indenfor faget
  • har en positiv indstilling til hverdagen
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • taler og skriver dansk på øvet niveau
  • har erfaring med demens
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • værdsætter det tværfaglige arbejde og arbejder tværgående
  • har fokus på både gruppens og egen udvikling
  • har gode samarbejdsevner og er imødekommende og stabil
  • har flair for IT og gerne kendskab til KMD Nexus, FS3.
  • har fokus på udvikling og ønsker at blive oplært i nye opgaver
  • Har arbejds- og opholdstilladelse i Danmark

Så søg stillingen – vi står måske og mangler netop dig.

Vil du vide mere
afdelingsleder Christine F. Rømer
2256 6178
Christine.romer@fredericia.dk
eller
Sascha Riedel Ærbo
2062 8147

Har du lyst til at komme ud og se hvor vi bor er du meget velkommen. Du skal blot kontakte Sascha Riedel Ærbo for en aftale.

Vi træffes alle hverdage mellem kl. 8 – 15.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Straffeattest skal fremvises ved ansættelse. Vi trækker reference ved egnet kandidat der skal matche samtalens indhold.

Vi søger, som udgangspunkt, en medarbejder på fuld tid.

Tiltrædelse: 1. januar 2025

Ansættelsessamtaler
forventes afholdt i uge 48

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, eksamensbevis, autorisations nr. samt relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist:
20. november 2025

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex