Børnehuset Nymarken er en integreret institution med to vuggestuegrupper børn og to børnehavegrupper. Vi søger en pædagog til vores børnehave - med en koordinator funktion. I 2026 skal vi nemlig have delt ledelse med en anden institution (Skovbørnehuset) her i Mårslet og derfor har vi valgt at oprette en pædagogstilling med en koordinator funktion, til hvilket der gives et ekstra løntillæg. Stillingen som pædagog vil være placeret i vores børnehave.

Vi har en engageret forældregruppe der bakker dejligt op om institutions arbejde.

HVEM ER DU

Vi forestiller os at du har erfaring i at arbejde i en børnehave og at du gerne vil bringe dine erfaringer og kompetencer herfra i spil – bl.a. i din rolle som koordinator. Vi har altså brug for en pædagog som først og fremmest brænder for det pædagogiske arbejde – som ser legen som et meget væsentlig element i det pædagogiske arbejde. I vores dagtilbud er vi nysgerrige på den neuropsykologiske viden og anvender dette som vores tilgang til det pædagogiske arbejde. Det vigtigste for os er at du har lyst og interesse i at blive en del af vores hus. Fortæl gerne i din ansøgning hvem du er, hvad du brænder for og hvad du gerne vil bidrage med til vores hus.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nymarken ligger i dejlige Mårslet tæt på grønne områder, skole, hal, gode trafikforbindelser og indkøbsmuligheder. Bus nummer 16 stopper lige foran Nymarken og Letbanen ligger også lige i nærheden.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen. Når vi har ansat en pædagog i stillingen vil vi forhandle med BUPL om en aftale om aflønning for koordinatorfunktionen.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen og aftale om besøg kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Ole Drøgemüller på 29 20 83 81


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Søndag den 23. november 2025, men vi behandler ansøgningerne løbende og kalder gerne relevante ansøgere ud til en snak over en kop kaffe.

Tiltrædelse

Vi håber du kan starte i stillingen den 1. januar 2026, men venter gerne lidt yderligere på den rette!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex