Stillingerne er på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse 1.1.2026

Kunne du tænke dig at blive en del af et team hvor barnet-/den unge altid er i centrum, hvor den faglige tilgang er det bærende element og barnet-/den unges mentale trivsel har den største prioritet, ja så er du havnet det helt rigtige sted. Herunder kan du læse hvorfor det lige netop er dig vi mangler i vores organisation der er i rivende udvikling.

Vi søger i alt 3 medarbejdere til henholdsvis Bøge allé 11 og Bøge allé 16.

Fælles for begge afdelinger er, at beboerne har en varigt nedsat psykisk funktionsevne, samt udviklingsforstyrrelser. Beboeren og de unge har en lav kognition og kommunikationen understøttes derfor med visuel kommunikation og en tydelige og genkendelig struktur og pædagogiske tilgang. Bøge alle 16 er et meget skærmet tilbud, hvor der igennem dag og aftentimerne altid vil være 3 personaler til de 2 unge. På Bøge Allé 11 er normeringen 3 personaler til de 4 beboere.

Beboere på begge afdelinger udviser til tider en udadrettet/selvskadende -adfærd, når de bliver udfordret på deres mentale balance, det er derfor vigtigt, at du besidder en robusthed og kan bevare roen og overblikket for dem. Du skal samtidig kunne handle i et til tider meget konfliktfyldt ”farvand”.

Som ansat på Specialcentret er det afgørende at du har et positivt livssyn og et anerkendende og omsorgsfuldt menneskesyn. Du skal være dygtig til at skabe bæredygtige relationer til beboeren der bor på afdelingen.

Vi vægter kendskab til/erfaring med målgruppen højt, da vores beboere er dybt afhængige af, at de voksne omkring dem, er i stand til at forstå og handle på deres særlige behov.

Som pædagog hos os er det ligeledes vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de opgaver du har i løbet af din vagt. Flere af beboerne har en bevilling, hvor du som medarbejder vil være i en 1:1 relation med den pågældende beboer gennem hele vagten. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt samt kunne være i alene-arbejde.

Personalet arbejder struktureret og følger de aftaler, handle- og udviklingsplaner, der er lagt for det enkelte barn/ung. Samtidig er det vigtigt at kunne være fleksibel og kreativ i opgaveløsningen, da beboeren har brug for voksne, der kan omstille sig, når der er behov herfor.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse og gerne med erfaring med målgruppen
  • Du brænder for arbejdet med beboere som har funktionsnedsættelser
  • Du er nysgerrig og ser bagom adfærden
  • Du kan håndtere mentale udfordringer – så du med egen psykiske robusthed kan støtte beboerens egen følelsesregulering
  • Du kan arbejde selvstændigt og følge individuelle planer og retningslinjer for beboeren
  • Du er en positiv og hjælpsom kollega, og en holdspiller, der vægter det gode arbejdsmiljø
  • Du vægter stabilt fremmøde og loyalitet lige så højt som vi gør
  • Du kan håndtere IT på brugerniveau – kendskab til Sensum Bosted er en fordel
  • Det vil være en fordel hvis du tidligere har arbejdet med udadrettet adfærd
  • Du kan stå i konflikter og arbejde konfliktnedtrappende på flere parametre

Du vil i din opstart blive tilknyttet en mentor og have 4-5 vagter i en såkaldt ”føl-ordning”, så du bliver introduceret grundigt for de enkelte beboere og selve huset.

Arbejdstiderne veksler mellem dag- og aftenvagter samt rådighedsvagter 14-14. Der vil være fast arbejde hver 2. weekend

Specialcentret er et specialiseret Børne- og ungehjem primært for børn og unge 0-18 år. Vores beboere har betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Du kan læse mere på vores hjemmeside på https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/boern-og-unge-med-saerlige-behov/aflastning-og-botilbud/institutionerne-i-ribe

Vil du høre nærmere, er du velkommen til at kontakte en af følgende tilbudsledere:

Tilbudsleder:

Michella Hermansen

tlf. 23278501

Mih32@esbjerg.dk

Lasse Noer

tlf. 20591876

Lasno@esbjerg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
24. november 2025

Samtaler afholdes torsdag den 27. november og fredag den 28. november 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex