Projektleder med blik for byens kompleksitet til By- og Kulturforvaltningen
Projektleder med blik for byens kompleksitet til By- og Kulturforvaltningen
Om jobbet
Som projektleder bliver du en del af et lille, dedikeret team, der arbejder med byudviklingsprojekter, som bidrager til Odenses strategiske og fysiske udvikling. Vi arbejder med projekter i forskellige skalaer – fra transformation af eksisterende byområder til udvikling af nye kvarterer og erhvervsområder. Fælles for projekterne er, at de har et strategisk sigte og et fysisk afsæt, og at vi arbejder med at skabe de rette rammer for byens udvikling i tæt samspil med interne og eksterne aktører.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Understøttelse af programledelsen i den strategiske og tværgående indsats "Fremtidens Bymidte" – herunder bidrage til koordinering, fremdrift og sammenhæng mellem delprojekter.
- Projektledelse af udarbejdelsen af en udviklingsplan for bymidten – med ansvar for struktur, fremdrift og involvering af relevante aktører.
- Overordnet koordinering af tre konkrete forsøgsindsatser i bymidten – herunder understøttelse af arbejdsgrupper og sikring af læring og sammenhæng på tværs.
Afhængigt af din faglige baggrund vil du også bidrage med faglig sparring og udvikling – både i dine egne projekter og i samarbejdet med kolleger. Du vil indgå i faglige drøftelser og være med til at styrke den interne udvikling af teamet og vores fælles tilgang til byudvikling.
Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Stillingen er placeret i funktionsområdet Byprojekter og Kommuneplan, som er en del af afdelingen Byudvikling. Afdelingen spiller en central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke.
Vores opgaver spænder bredt, men en fællesnævner for os er, at vi hver dag arbejder målrettet og engageret på at sætte retning for udviklingen af Odense. Vores dagligdag er præget af at sikre den tværfaglige koordinering i tæt samarbejde vores fagkollegaer. Vi har godt humør og en god omgangstone. Vi hjælper og understøtter hinanden – også når det går rigtig stærkt.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Har en relevant uddannelse – f.eks. inden for arkitektur, urban design, eller designledelse.
- Har erfaring med at lede komplekse byudviklingsprojekter, gerne med fokus på bymidter eller centrale byområder.
- Har erfaring med at understøtte strategisk ledelse og kan agere som bindeled mellem programledelse, arbejdsgrupper og eksterne aktører.
- Har arbejdet med udviklingsplaner og har forståelse for både procesdesign og indholdsmæssig kvalitet.
- Har erfaring med at koordinere parallelle indsatser og sikre sammenhæng på tværs af projekter.
- Har stærke kompetencer inden for facilitering, procesledelse og interessenthåndtering – og trives med at skabe fremdrift i komplekse samarbejder.
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og kan navigere i de dynamikker, det medfører.
- Kommunikerer klart og målrettet – både skriftligt, mundtligt og visuelt – og kan formidle komplekse budskaber til forskellige målgrupper.
- Er struktureret, selvstændig og handlekraftig – og har mod på at tage ansvar for både proces og resultat.
Du trives med ansvar og har en naturlig evne til at skabe fremdrift i komplekse projekter med mange aktører og interesser. Du arbejder struktureret og målrettet, og formår at holde overblik og sikre sammenhæng – også når rammerne er under udvikling.
Du er god til at facilitere samarbejde og skabe følgeskab, og du har blik for at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger. Du tænker analytisk og kreativt, og har mod på at afprøve nye tilgange i udviklingen af byen.
Du har forståelse for de politiske og organisatoriske rammer, du arbejder i, og navigerer sikkert og fleksibelt i dem. Samtidig bidrager du aktivt til det sociale og faglige fællesskab i teamet og er med til at skabe en nysgerrig og samarbejdsorienteret kultur på arbejdspladsen.
Vi tilbyder
Du får en arbejdsplads i smukke rammer på Odense Slot, lige i hjertet af Odense. Kun fem minutter fra Odense Banegård.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, højt til loftet og frihed under ansvar, faglig sparring og fællesskab samt arbejdsdage, der aldrig er ens.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Pia Damkjær Pedersen på 24 62 13 72 eller kontorchef Kris Munk Moritsen på 20 41 77 69.
Det praktiske
Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer). Stillingen er en specialiststilling. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfristen er den 4. november 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. og den 18. november 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex