Udviklingskonsulent til Ejendomme og Arealer i Rudersdal Kommune
Er du nysgerrig på, hvordan politik bliver til praksis? Kan du holde styr på detaljerne – og samtidig se det store billede? Trives du med ansvar, variation og masser af menneskelig kontakt? Og skriver du så skarpt og nuanceret, at budskabet er klart?
Så læs med her 👇
Vi er ved at samle hele kommunens drift og vedligehold af bygninger og udearealer i en ny organisation i Rudersdal Kommune. Vores opgave er at få alt til at spille, så skoler, plejehjem, rådhus og alle de andre steder kan fokusere på deres kerneopgaver. Det kræver struktur, overblik og et godt samarbejde med både kolleger og politikere.
Derfor leder vi efter en ny kollega, der har lyst til at være med fra starten. Du skal kunne jonglere med opgaver, tage ansvar og samtidig være med til at skabe en arbejdsplads, hvor vi både får tingene gjort og har det sjovt imens.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Om jobbetDu vil blive en del af sekretariatet i Ejendomme og Arealer, som har ansvar for at understøtte resten af området med ledelsesunderstøttelse, økonomistyring, sagsskrivning og processtyring og lige nu også projektledelse af vores organisationsudviklingsprojekt.
Du vil få en varieret hverdag med en stor berøringsflade med medarbejdere og ledere i Ejendomme og Arealer samt i resten af kommunen.
Som udviklingskonsulent vil du være med til at sikre, at vi har styr på processerne og overholder deadlines, så politikere og direktion får den betjening, de har brug for. Du vil få en vigtig opgave i at sikre overblik over de igangværende politiske processer og holde snor i spørgsmål fra politikerne, direktionen og vores interessenter. Nogle dage betyder det at hjælp med at skrive en sag til et politisk udvalg, mens andre dage vil kræve, at du griber telefonen og indhenter information eller input fra en skoleleder eller en chef fra et andet område.
Afhængigt af din profil samt interesser og kompetencer vil der være mulighed for også at arbejde med et eller flere udviklingsområder. Det kan f.eks. være at indgå i behovsafdækningen i vores organisationsudviklingsprojekt eller at hjælpe ejendomsafdelingen med at få formuleret nye rammer for arbejdet med vedvarende energi. Vi er samtidig et område med storpolitisk bevågenhed, hvorfor vi løbende får nye opgaver, der skal løbes i gang – og ikke mindst i mål.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Koordinering og kvalitetssikring af budgetoplæg, beslutningsoplæg, henvendelser mm.
- Udarbejdelse af analyser, strategier, evalueringer, notater og præsentationer
- Koordinering af udviklingsprojekter og -strategier
- Daglig sparring og understøttelse af kolleger og chefer om politiske sager og processer
- Du har en relevant akademisk uddannelse, det kan f.eks. være som cand.scient.pol, cand.scient.adm, cand.scient.soc eller lignende. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er mindre vigtigt. Vi er mere optagede af, at du er nysgerrig og klar på at arbejde i en organisation i udvikling
- Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring fra en kommune, et ministerium, et boligselskab el.lign.
- Du finder det spændende at skulle navigere i en politisk ledet organisation
- Du kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og tydeligt
- Du er engageret og kan arbejde selvstændigt, struktureret og resultatorienteret
- Du er imødekommende, serviceminded og trives med tværfagligt arbejde
- Du trives med en bred kontaktflade, og kan se vigtigheden at det gode samarbejde, hvor den korteste afstand ofte er en telefonopringning
- Du har blik for detaljen og nuancer
- Du sætter pris på en varieret hverdag, hvor vi nogle gange må udsætte dagens planer, fordi noget andet havde højere prioritet
- Du kan anvende Officepakken og har gerne kendskab til ESDH-systemer som f.eks. SBSYS
Ejendomme og Arealer er en ny enhed i Rudersdal Kommune, som du kan være med til at sætte dit præg på. Vi løser opgaver for hele kommunen med borgere, virksomheder, brugere og naturen i centrum. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Vi vægter din faglige udvikling højt med en høj grad af medindflydelse på dine opgaver, ligesom vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid.
Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.
Om os
Du vil referere til sekretariatslederen og bliver ansat i Ejendomme og Arealer, som udover sekretariatet består af afdelingerne Park og Vej samt Rudersdal Ejendomme. I alt er vi ca. 130 ansatte. Vi hører til på Rådhuset i Holte – tæt på S-toget.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Ansættelse snarest muligt.
.Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde førstesamtaler fredag d. 14. november og andensamtaler fredag d. 21. november.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex