Hos Othello Plejehjem tror vi på, at ældre mennesker skal leve et liv med mening, relationer og glæde - og at medarbejderne skal trives og udvikle sig i et stærkt fællesskab. Vi arbejder ud fra Eden Alternative, hvor hverdagslivet, nærvær og livsglæde er i centrum - også om natten.

Vi opnormerer i nattevagten og har Samtidig har vi en kollega der skal på barsel og søger derfor en nattevagter og en barselsvikar.

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent (SSA) eller social- og sundhedshjælper (SSH), og som har lyst til at blive en del af et velfungerende natteam, hvor teamwork og samarbejde er i fokus.

Du vil ugentligt have kontakt med afdelingslederen, sygeplejerskerne på etagerne, og både arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR) kommer også forbi. Derudover afholdes teammøder hver femte uge og i løbet af året deltager vi i GRUS-samtaler og temadage.

Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder oplæring i mere komplekse opgaver over tid og ser det som en styrke, at du har lyst til at bringe din faglighed i spil og lære nyt.

Om Othello Plejehjem
Othello er et moderne plejehjem med fem etager og 23-24 lejligheder på hver etage. Her bor borgere med demenssygdomme, kroniske lidelser og alderssvækkelse.

Othello ligger 300 meter fra Fredericia Banegård – nemt med tog og bus.

Vi tilbyder
  • En grundig introduktion til jobbet
  • Et tæt samarbejde med SSA, SSH og sygeplejersker
  • Mulighed for at præge opgaveløsningen og udvikle dig fagligt
  • En arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling
  • Fokus på arbejdsglæde og trivsel
  • Engagerede kolleger og ledere, der arbejder målrettet med kerneopgaven og værdier.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder for nat Jette Tranberg Nielsen, 2256 8851, jette.t.nielsen@fredericia.dk (fri og ferie 16/10- 26/10).

Plejehjemsleder Eva Holberg, 2210 0358, Eva.Holberg@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.

Fredericia kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Tiltrædelse snarest muligt – dog senest 1. januar 2026.

Ansættelsessamtaler
Afholdes løbende.

Ansøgningsfrist
16. november 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex