Medarbejder til Operations, Realkredit Danmark - Service Delivery Specialist
Vil du være med til at optimere vores processer og skabe resultater? Er du en engageret og proaktiv person, der trives med udfordringer og ønsker at finde nye løsninger? Så har vi en unik mulighed til dig!
Vi søger en engageret og detaljeorienteret medarbejder til Operations i RD. Hvis du har en solid forståelse for tal, struktur og en evne for håndtering af processer, så er det dig, vi leder efter.
Om os
Realkredit Danmark finansierer boliger og ejendomme. Vi er et af Danmarks største realkreditinstitutter og en del af Danske Bank-koncernen. Vi vægter høj kvalitet, udvikling, trivsel og arbejdsglæde og har fokus på digitalisering og nye idéer. Arbejdsmiljøet er præget af fleksibilitet, en uformel omgangstone samt gode muligheder for sparring, medindflydelse og hjemmearbejde.
Din faste base bliver vores moderne hovedsæde i Postbyen, København.
Om stillingen
Vi leder efter en person, der tænker nyt og bidrager til at optimere vores processer. Hos os får du ikke bare en stilling – du får et ansvar. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Afvikling og matching af værdipapirhandler og håndtering af specialist relaterede opgaver.
 - Administration og opfølgning på udstedte og eksisterende lån
 - Kontrol og afstemning af konti og depoter for at sikre korrekt rapportering
 - Projekter og optimering af interne processer og samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
 
Du vil få en central rolle i at sikre, at vores forretning lever op til gældende regler og standarder, samtidig med at du bidrager til vores høje serviceniveau over for kunder og samarbejdspartnere.
Vi giver dig plads til at tænke kreativt og tage ejerskab for dine opgaver, så du kan være med til at løfte vores afdeling til næste niveau.
Om dig
Du tager initiativ og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring inden for fondsafvikling, låneadministration eller en lignende rolle – men vigtigst af alt har du den rette indstilling.
 - Er struktureret og detaljeorienteret med en stærk talforståelse.
 - Trives med at arbejde i et team og kan kommunikere effektivt på tværs af organisationen.
 - Er analytisk stærk og brænder for at optimere og forbedre processer gennem projekter og daglige forbedringer.
 - Har en stærk interesse for IT og systemer samt en nysgerrighed for at lære nyt.
 
Vi tilbyder
- En spændende stilling, hvor du kan sætte dit præg og udvikle dig fagligt og personligt.
 - Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med plads til nye idéer.
 - Et stærkt kollegialt fællesskab, der værdsætter innovation og samarbejde.
 - Attraktive medarbejdergoder samt fleksible arbejdsforhold.
 
Ansøgning
Er du klar til at gribe denne mulighed? Så ansøg gerne snarest – vi screener ansøgninger løbende, så vent ikke med at søge.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Rieks på mail: riek@danskebank.dk