Er du dygtig til overgangen fra børnehave til (før)skole?
Ulstrup Børnehus og Ulstrup Skole søger netop dig, der ønsker at have en stilling, hvor du både har timer i børnehuset og skolens SFO (skolefritidsordningen). Din primære opgave bliver at være tovholder for og skaber af den gode overgang for børnene mellem børnehus og skole.
Ulstrup Børnehus er en del af Favrskov Nord – området. I området er der 8 enheder. Vi arbejder med udgangspunkt i Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik, hvor vi skaber en varm og harmonisk base for alle børn i Ulstrup Børnehus.
Ulstrup Skole er én af 13 folkeskoler i Favrskov Kommune. På Ulstrup Skole ønsker vi, at alle elever kan indgå i relationer, baseret på tillid og respekt, med blik for forskellighed og forpligtende fællesskaber. Vi står på værdierne læring, faglighed og fællesskab.
I både børnehus og skole er der øje for arbejdet med følgende syv kompetencer: vedholdenhed, robusthed, automatisering, nysgerrighed, behovsudsættelse, selvregulering og gode omgangsformer.
Stillingen, der er fast og på fuld tid, har følgende års-opbygning:
Marts: førskole/SFO på skolen
April – september: (før)skole om formiddagen og børnehave om eftermiddagen
Oktober – februar: I børnehaven om formiddagen og I SFO om eftermiddagen.
Og endelig så søger vi dig der blandt andet:
- vil være med til at skabe den bedste overgang fra børnehave til førskole.
- brænder for at være sammen med de ældste børn i børnehaven og de yngste børn i skolen
- er positiv og imødekommende af natur – med et smil på læben og et glimt i øjet
- er nærværende og anerkender børn og voksnes ressourcer og giver rum til forskelligheder.
- er tydelig i sin kommunikation, tager ansvar og udviser ro i pressede situationer
- kan opstille mål og udarbejde handleplaner sammen med andre
- prioriterer det gode forældresamarbejde
- er fleksibel og omstillingsparat i forhold til ændringer og forandringer i hverdagen.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Alle uanset køn, etnisk baggrund opfordres til at søge.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 18. november 2025.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex