Brænder du for at gøre en positiv forskel for traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge???

Så har du nu en mulighed for at blive en del af et fantastisk team, der hver dag er med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores børn og unge på Esbjerg Kommunes socialpædagogiske døgninstitution Sydstjernen i Ribe. Stillingen er 37 timer pr. uge.

Da en af vores gode kollegaer på Sydstjernen, har valgt at søge et arbejde med andre arbejdstider, mangler vi en dygtig og engageret pædagog. Denne pædagog skal kunne hjælpe med at skabe en forudsigelig, omsorgsfuld og struktureret hverdag for og med vores børn og unge.

Om dig:
Vi søger en kollega som er socialpædagog og som har erfaring med for socialpædagogisk arbejde. Vedkommende skal kunne være med til at skabe et trygt og udviklende miljø for Sydstjernens børn og de unge. Herudover søger vi en kollega, som vil være en del af vores fantastiske arbejdsfællesskab på Sydstjernen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet med traumatiserede børn og unge.


Derudover forventer vi, at du:

  • Kan formulere dig skriftligt og mundtligt.
  • Er rolig, positiv og kan bevare overblikket og roen i mødet med det traumatiserede barn og kan se bagom barnets / den unges adfærd.
  • Kan samarbejde med Familiecentrets interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Handler selvstændigt ud fra Sydstjernens værdier og normer og tager ansvar, når du er på arbejde.
  • Kan arbejde struktureret og være godt til at have overblik.
  • Er engageret og initiativrig.
  • Har en åben og positiv indstilling og tilgang i samværet med børnene / de unge, forældre og kollegaer.
  • Kan håndtere at arbejde i et miljø, hvor der kan forekomme trusler om vold og ud af reagerende adfærd.
  • Er mødestabil.
  • Har kørekort.


Om os:
Sydstjernen er en af Esbjerg Kommunes børne og unge hjem til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemstillinger.

De anbragte børn og unge på Sydstjernen kan have lettere diagnoser, herudover er målgruppen børn og unge som er traumatiserede og omsorgssvigtede. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie og netværk.

Vores børn og unge har brug for, at vi voksne, der er omkring dem, kan skabe et trygt, forudsigeligt og omsorgsfuldt hjem med alt hvad dette indebærer, så vores børn og unge kan udvikle sig både personligt og socialt.

Det pædagogiske behandlingsarbejde på Sydstjernen tager udgangspunkt i en relations- orienteret pædagogik, - i en struktureret og ydre styret ramme. Herudover arbejder vi ud fra en Mentaliserende tilgang til både børnene / de unge og os som kollegaer. Det vil sige at vi bestræber os på at se bagom børnene / de unge og kollegaers adfærd og have vores eget og andres ”Sind på sinde”.

Vi arbejder på at få naturen og sanserne mere ind i vores arbejde med børnene og de unge på Sydstjernen. Vi ønsker os at gøre mere brug af alt det naturen kan bidrage med i arbejdet med det traumatiserede barn, både sanseligt, mentalt, fysisk og den fordybelse, der ofte medfølger, når man giver sig hen til alt det positive, som naturen kan bidrage med.

Så er der et lille naturgeni gemt i dig, er du en ørn til at fiske, er du vild med at tage på vandreture og overnatte udendørs eller nyder du bare naturen lige så meget, som vi ønsker at gøre, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi er stolte af, at vi har en attraktiv arbejdsplads med gode arbejdsforhold, løbende supervision og muligheder for personlig- og faglig videreudvikling.

Vi tilbyder:

  • En rummelig arbejdsplads, præget af humør, samarbejde og positiv indstilling, et godt arbejdsfællesskab.
  • En spændende arbejdsplads hvor du har medindflydelse.
  • Supervision
  • løbende efteruddannelsesforløb bla. I mentalisering, hvor du blandt andet får mulighed for at arbejde med forståelsen af det traumatiserede barn og dets tilknytning og du får indsigt i børnenes og dine egne triggere.
  • Døgnarbejde og weekendarbejde hver anden weekend.
  • En travl og foranderlig hverdag.
  • Fagligt velfunderede og skønne kollegaer
  • En arbejdsplads som fortsat er i en forandringsproces, efter udvidelse af institutionen i slut 2023.


Formalia og rekrutteringsprocessen:
Det vil glæde os at modtage din ansøgning snarest muligt til stillingen som pædagog hos børne og ungehjemmet Sydstjernen i Esbjerg Kommune.

Opstarten for stillingen er planlagt til 1. december 2025 på vores adresse Sydstjernen, Mosevej 80, 6760 Ribe.

Vi ser frem til at høre fra dig og læse mere om dine kvalifikationer og erfaring indenfor pædagogisk arbejde.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tilbudsleder Rikke Buelund på telefon: 21175616 (hverdage kl. 8 og 16) eller mail: rij22@esbjerg.dk

Grundet ferie kan der først tages kontakt til Rikke fra den 16/10 kl. 8.00


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen bliver børne- og straffeattest indhentet

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025 kl. 23.59.

Samtaler vil blive afholdt den 30/10 mellem kl. 9 og 14

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex