Aktivitetsmedarbejder til Team Hinnerup
Vi søger en engageret kollega, som er god til at skabe meningsfulde aktiviteter, der støtter borgeren i at bevare sit funktionsniveau, skabe sociale sammenhænge og ikke mindst livskvalitet. Du skal være god til at graduere og tilpasse aktiviteterne til borgernes funktionsevne både på gruppe- og individniveau.
Hvem er vi
Afdelingen Forebyggelse og Sundhedsfremme består af fire aktivitetsteams i hhv. Hinnerup, Hammel, Hadsten og Thorsø/Ulstrup. Du vil primært blive tilknyttet team Hinnerup, hvor du vil have din daglige base og hovedparten af dine opgaver. Derudover vil du have ca. 7 timer om ugen i team Hammel.
Vi varetager aktiviteter efter servicelovens §79, som har til formål at støtte borgeren i at bevare sit funktionsniveau og livskvalitet. Vi arbejder sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende ud fra visionen ’Sammen om et sundt og værdigt liv’ – i et tæt samarbejde med ældreområdet. Vi er selvvisiterende og modtager borgere, der har behov for hjælp og støtte for at kunne profitere af tilbuddene. Vi tilbyder aktiviteter til borgere, der bor i eget hjem og borgere, der bor på plejecenter.
Vi er et tværfagligt team, som arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede aktiviteter til gavn for borgerne. Vi vægter sparring, faglig udvikling og et stærkt samarbejde på tværs af kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø, der er præget af ansvarsbevidsthed, fleksibilitet, samarbejdsvilje, positivitet og respekt for hinanden – egenskaber, vi også forventer hos vores nye kollega.
Vi søger en kollega, som
- har viden om og erfaring i arbejdet med ældre, også når de rammes af funktionsnedsættelser, både kognitivt og fysisk.
- har erfaring med at arbejde ud fra en rehabiliterende og sundhedsfremmende tankegang.
- kan bidrage med høj faglighed til teamet og indgå i det tværfaglige miljø.
- mestrer at arbejde gruppeorienteret med borgerne og samtidig have fokus på det enkelte menneske.
- kan tilrettelægge, igangsætte og justere aktiviteter, så borgeren mødes og oplever meningsfuldhed.
- kan arbejde selvstændigt og initiativrigt i en teambaseret afdeling.
- kan arbejde i et team, hvor vi møder hinanden med nysgerrighed, godt humør og ønsket om at få det bedste frem i hinanden.
Vi tilbyder
- et meningsfyldt arbejde, hvor borgeren er i centrum for vores indsats.
- et godt tværfagligt samarbejde med kolleger i aktivitetsteamet og vores samarbejdspartnere internt og eksternt.
- en arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og godt arbejdsmiljø vægtes højt.
- sparring fra kolleger og ledelse.
- arbejdstider som ligger primært i hverdagene mellem kl. 8-16.
Fastansættelse fra 1. januar 2026.
Arbejdssted: Hinneruplund, Herredsvej 16, Hinnerup.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.
Samtaler afholdes mandag 17. november 2025 i tidsrummet kl. 9.00 – 12.00.
Ansøgningsfrist: 9. november 2025.
For yderligere oplysninger kontakt leder af afdeling Forebyggelse og Sundhedsfremme Katrine Egholm på tlf.: 51 53 67 71.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex