Familieplejekonsulent til Lyngby-Taarbæk Kommune
I Center for Social Indsats søger vi en familieplejekonsulent på 37 timer til vores familieplejeteam, som består af tre medarbejdere. Familieplejeteamet er en del af Børn og Familie Rådgivning og Indgang, som har fokus på forebyggelse, tæt opfølgning og dialog med barnet og dets netværk. Vi holder til i lyse, nye lokaler og er optaget af trivsel, samarbejde og høj faglighed.
Om stillingen
Som familieplejekonsulent er din hovedopgave at støtte plejefamilierne i arbejdet med de anbragte børn og unge. Du vil bl.a.:
- Give supervision, råd og vejledning til plejefamilier i forhold til de konkrete udfordringer omkring barnet/den unge.
- Indgå i rekruttering og ansættelse af nye plejefamilier.
- Matche børn og unge med plejefamilier eller børne- og ungehjem.
- Bidrage til systematiske matchbesøg i nye anbringelsessager for at sikre det rette tilbud.
Vi arbejder med TSOP (Tæt Støttet Opstartsforløb), og du skal være indstillet på at tage certificering, hvis du ikke allerede har den.
Stillingen kræver, at du har egen bil.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi prioriterer tæt samarbejde med myndighedsrådgiverne, og hvor der altid er plads til kollegial sparring og støtte.
Vi tilbyder
- Et dynamisk arbejdsmiljø med energi, drive og høj faglighed.
- Tæt tværfagligt samarbejde og ekstern supervision.
- Stor selvstændighed i opgaveløsningen og fleksibilitet i planlægning af egen arbejdstid.
- En arbejdsplads med fokus på både udvikling og trivsel.
- Arbejder ud fra en mentaliserende tilgang.
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og målrettet.
- Har lyst til og erfaring med tværfagligt samarbejde – både internt og eksternt.
- Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt, og kan udarbejde rapporter.
- Er udviklingsorienteret og initiativrig.
- Kan yde konsultativ bistand med høj faglig kvalitet.
Din baggrund
- Du er uddannet pædagog, socialrådgiver eller har en tilsvarende relevant uddannelse.
- Du er fagligt velfunderet inden for anbringelsesområdet.
- En supervisionsuddannelse eller tilsvarende erfaring er en fordel.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 27. oktober 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes 5. og 6. november 2025.
I Center for Social Indsats ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset køn, alder eller baggrund – til at søge. Du behøver ikke vedhæfte foto til din ansøgning.
Vil du vide mere?
Kontakt Leder af Familieplejen Astrid Nielsen på tlf. 24 75 46 88 eller familieplejekonsulent Peter Sauer Rasmussen på tlf. 20 15 93 73.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex