Legal - Counsel, Senior
Er du klar til at tage næste skridt i din juridiske karriere? Kunne du tænke dig at arbejde med juridiske problemstillinger, der kræver indsigt og samarbejde, i en rolle, hvor du kan fremme juridiske løsninger for både kunder og forretningen? Hos Danske Bank får du muligheden for at anvende din juridiske viden i et samarbejdsvenligt miljø, hvor vi sætter pris på mangfoldighed og personlig udvikling.
Hvem er vi?
Personal & Business Customers Legal har ansvaret for at håndtere alle juridiske forhold, der vedrører bankens privat- og erhvervskunder i Danmark. Vi leverer juridisk rådgivning og sparring inden for produktudvikling, lovfortolkning, implementering, kundesager og klager. Med et team af specialiserede jurister arbejder vi tæt sammen med kollegaer på tværs af organisationen for at sikre pålidelig juridisk kvalitet.
Du vil blive en del af Payments & Cards Services Legal teamet, som er ét af fem teams under Personal & Business Customers Legal. Vi er et erfarent og inkluderende team, der arbejder i en flad struktur med fokus på samarbejde og videndeling. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden for at sikre de bedste løsninger.
Hvordan ser rollen ud?
I denne rolle bliver du en central del af vores arbejde med at håndtere sager om indsigelser fra kunder vedrørende svindel. Du vil fungere som bindeled mellem vores indsigelsesafdelinger i København og Litauen samt Group Legal. En del af arbejdet bliver at hjælpe med at skabe mere struktur på arbejdet med fraud, herunder at optimere arbejdsgange og opdatere eller udarbejde paradigmer og retningslinjer. Samtidig vil du skulle formidle viden og indsigt på området med henblik på at optimere samarbejdet og sikre effektive løsninger.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- At håndtere og følge op på klager fra kunder i forbindelse med svindelsager
- At fungere som bindeled mellem indsigelsesafdelingerne og Group Legal
- At dele juridisk og praktisk viden med relevante interessenter
- At sikre tydelig kommunikation og pålidelige leverancer
Hvem leder vi efter?
Vi søger en jurist med relevant erfaring, som har evnen til at arbejde både alene og i samarbejde med andre. Du har en interesse for den finansielle sektor og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi for kunder og forretning.
Kvalifikation, vi leder efter:
- Har en uddannelse som cand. jur. eller cand. merc. jur.
- Har flere års erfaring inden for lignende områder – typisk 3-5 år
- Har en god evne til at analysere og kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt
- Kan kommunikere professionelt på engelsk
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for:
- Betalingsloven og håndtering af indsigelser fra kunder vedrørende misbrug af kort
- Forbrugerbeskyttelsesregler inden for det finansielle område
- Den EU-retlige regulering af betalinger
Claus Hjorting, Head of Payments and Card Services Legal, fortæller, "Vi søger en kollega, der ønsker at være en del af et livligt og samarbejdsorienteret team. Hos os får du mulighed for at arbejde med juridiske problemstillinger, der kræver indsigt og samarbejde. Det er en rolle, hvor du kan være med til at løse vigtige juridiske opgaver og samtidig udvikle dig fagligt og personligt".
Har vi fanget din interesse?
Send os dit CV og ansøgning! Vi behandler ansøgninger løbende til snarest mulig tiltrædelse, så ansøg gerne hurtigt. For mere information om jobbet, kontakt Head of Payments and Card Services Legal, Claus Hjorting, på tlf. 2460 3703 eller Senior Legal Counsel, Emilie Rosenfeldt Ruge, på tlf. 2230 7800.