Interesserer du dig for medicin og patientbehandling? Er du interesseret i et arbejde, hvor du hver dag har følelsen af at gøre en forskel? Så er du måske vores barselsvikar til arbejdet med medicintilskud.

Dine primære arbejdsopgaver
Du skal sagsbehandle ansøgninger fra læger om individuelle tilskud til konkrete patienter. Du vil blive oplært i nogle sygdomsområder, som du skal behandle ansøgninger indenfor ud fra nogle fastsatte kriterier. Arbejdet vil foregå i tæt dialog med dine kollegaer.

En anden vigtig opgave er, at du skal være med til at besvare sektionens mange daglige telefonopkald fra borgere, læger og apoteker og varetage administrative opgaver

Din hverdag hos os

Du bliver en del af en sektion, som vægter det gode samarbejde og faglig sparring meget højt. Vi har tæt daglig kontakt, og arbejder aktivt med både forbedringsforslag og konstruktivt feedback.

Du bliver en del af et team på 3 administrative medarbejdere, der sammen koordinerer og fordeler opgaverne. Udover de faglige opgaver med at behandle tilskudsansøgninger vil der være forskellige administrative opgaver så som at sende bevilinger med brevpost, bestille forplejning til møder og besvare mails.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er farmakonom, kontorfunktionær eller lignende. Har du viden og kompetencer inden for lægemiddelanvendelse og det danske medicintilskudssystem og sundhedsvæsen, er det en stor fordel.

Vi forventer, at du:

  • har interesse for anvendelse af lægemidler
  • er serviceminded, da du har daglig kontakt med borgere, læger og apoteker
  • er indstillet på at håndtere svære telefonsamtaler, hvor personen i den anden ende er enten ulykkelig eller meget vred
  • har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • flair for IT vil være en fordel
  • er omstillingsparat


Vi lægger desuden vægt på, at du er åben og positiv af natur, er parat til at løfte i flok og at du vil bidrage til et godt kollegaskab såvel fagligt som socialt.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du dagligt er med til at gøre en forskel for de enkelte borgere. Du får chancen for at arbejde inden for et område, der har fået øget fokus i de seneste år og som har stor samfundsmæssig betydning.

Vi mener, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid, derfor tilbyder vi en stilling på 37 timer med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det hænger sammen med vores fælles planlægning.

Vores kultur er præget af en uformel omgangstone og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Om Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed

I Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed har vi fokus på den del af forsyningskæden, hvor lægemidlerne skal helt ud til borgerne. Det betyder, at vi administrerer apotekervæsenet, producerer og udstiller medicinpriser til apoteker og offentligheden samt administrerer medicintilskudssystemet.

Du vil blive en del af sektionen for Tilskud & Tilgængelighed, hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med administration af medicintilskudssystemet og tilgængeligheden af lægemidler på det mere strategiske plan.

Du får i sektionen 17 dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder tæt sammen om de forskellige opgaver. Enhedens ledelse lægger stor vægt på trivsel og psykologisk tryghed.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Kirkegaard Madsen på 44889350.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 41.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex