Er du interesseret i et meningsfuldt studiejob med samfundsnyttige opgaver, hvor du får et selvstændigt ansvar og mulighed for faglig og personlig udvikling? Er du motiveret af at være en del af et serviceminded team med lave sagsbehandlingstider?

Om sektionen Apoteker og Tilknytning

Vi har en bred portefølje af opgaver med bl.a. administration af apotekervæsenet og sundhedspersoners tilknytning. Sektionen omfatter i alt 10 medarbejdere og består af samfundsfaglige akademikere, farmaceuter, kontorfunktionærer og en studentermedhjælper.

Du bliver en del af teamet, der administrerer rammerne for sundhedspersoners samarbejder med Lægemiddel- og medicovirksomheder som er en del af sundhedsloven, lov om lægemidler samt lov om medicinsk udstyr. Formålet med lovgivningen er, at fremme balancen mellem sundhedspersoners udbytte af samarbejder og patienters tillid til de produkter og den behandling de tilbydes i sundhedsvæsenet. Du kommer til at lære en masse om sagsbehandling, afgørelser, indskærpelser mv.

Vi er løbende optaget af at få kommunikeret og fulgt op på reglerne om sundhedspersoners samarbejder. I 2025 og 2026 styrker vi dialogen med vores stakeholdere for at styrke compliance. Vi vil fortsat kunne levere den gode service til sundhedspersoner og lægemiddel- og medicovirksomheder.

Din hverdag hos os

Din rolle bliver, efter oplæring, at behandle sundhedspersoners ansøgninger om tilladelse til tilknytning til industrien. Der er meget kontakt i form af skriftlig og telefonisk vejledning af både sundhedspersoner og virksomheder i forhold til reglerne. Du bliver medlem af et team på lige fod med de andre i teamet, der har et stærkt samarbejde, hvor sagsbehandling og vejledning løses i tæt intern sparring og videndeling i teamet og med vores juridiske kollegaer. Desuden er der mulighed for at deltage i andre juriske sager med vores tværgående team af jurister. Der er derfor gode muligheder for at lære nyt.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Modtagelse og behandling af indkomne ansøgninger
  • Udarbejde afgørelser
  • Vejledning pr. mail og telefon
  • Deltagelse på møder med vores jurister og udarbejde svar på henvendelser om lovgivning mv.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er stud.jur. men modtager gerne din ansøgning, hvis du er i gang med en anden relevant juridisk videregående uddannelse.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • erfaring med eller lyst og evne til at sagsbehandle og have kontakt med sundhedspersoner, virksomheder, borgere mv.
  • sans for kvalitet og er engageret
  • evne til at følge beskrevne vejledninger og processer efter endt oplæring
  • gode formuleringsevner både på dansk og engelsk
  • en positiv og ansvarsfuld tilgang til samarbejdet
Vi tilbyder

Et meningsfuldt og fleksibelt studiejob med samfundsnyttige opgaver, hvor du får et selvstændigt ansvar og mulighed for faglig og personlig udvikling. Vores arbejdsklima er uformelt, præget af godt samarbejde og lysten til at løfte sammen.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten)

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stille spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorfunktionær Tina Sølberg på 93 51 87 74 eller til Sektionsleder, Iben Vitved på 77 55 77 11.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41. Du kan læse mere om os på Forside - Lægemiddelstyrelsen (laegemiddelstyrelsen.dk)

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex