Udbudskonsulent til Indkøb
Vi tilbyder
Som udbudskonsulent hos os kommer du helt ind maskinrummet i en organisation, der leverer forskning og uddannelse i international topklasse på et af de smukkeste campus-områder i verden. Du kommer tæt på forskningsprojekter, der kan rumme alt fra MR-scannere til forsøgsmejetærskere. Du vil møde høj faglighed ved dine mange kontakter i organisationen og opleve en konstruktiv og uformel samarbejdsform.
I indkøbsafdelingen lægger vi stor vægt på faglig sparring og vidensdeling. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tæt samarbejde og løbende dialog mellem kolleger. Derfor vil du hos os opleve et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter nysgerrighed og læring. Vi arbejder sammen om at finde de bedste løsninger, og du vil altid have mulighed for at sparre med dygtige kolleger. Vi prioriterer balancen mellem privat- og arbejdsliv og der vil være mulighed for hjemmearbejde.
Om stillingen
Vi er 14 kolleger i indkøbsafdelingen organiseret i tre udbudsspor og en kontraktstyringsenhed. De tre udbudsspor varetager opgaver inden for hhv. IT, forskning og laboratorie samt det byggetekniske område og tværgående aftaler. Stillingen omfatter i udgangspunktet opgaver i laboratorie-sporet.
Arbejdsopgaver
Stillingen vil i udgangspunktet omfatte understøttelse af organisationens indkøbsbehov via projektanskaffelser og etablering af tværgående rammeaftaler i overensstemmelse med lovgivningens rammer.
Du får ansvar for:
- Indgåelse af kontrakter og rammeaftaler, herunder dataanalyse og udarbejdelse af udbudsmateriale i samarbejde med brugere i organisationen, kolleger i afdelingen og i relevant omfang i samarbejde med de øvrige danske universiteter.
- Rådgivning internt og eksternt i organisationen om udbudsregler og processer
- Sikre input fra markedet via markedsdialog og høring af udbudsmaterialet
- Bidrage til implementering og opfølgning på indkøbsaftaler i tæt samarbejde med Contract Manageren
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du finder motivation i at være ansvarlig for udbudsprocesser, der involverer interessenter på alle niveauer, og du trives med at have flere forskellige opgaver. Du skal evne at skabe fremdrift med øje for, at løsninger skal findes via samarbejde og dialog. Tilsvarende kender du vigtigheden af kontinuerlig forventningsafstemning med dine samarbejdspartnere.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med gennemførelse af EU-udbud ligesom det vægtes positivt, hvis du har erfaring med og/eller motivation for indkøb af teknisk avanceret udstyr/indkøb til laboratorier.
Vi vil desuden lægge vægt på følgende færdigheder:
- Relevant akademisk uddannelse
- Erfaring med projektledelse og/eller procesledelse og facilitering
- Gode samarbejdsevner
- Gode engelskkundskaber i skrift og i tale
- Erfaring med dataanalyse
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Forventet tiltrædelse er 1. december 2025.
Arbejdsstedet er et AU Økonomi, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om arbejdet i afdelingen, kan du kontakte Indkøbschef Mogens Toft på 5144 0001.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex