Produktions- og kørselsplanlægger søges til betonelementfabrik (afd. Svinninge)
Hos Industri Beton A/S, afd. Svinninge, ønsker vi at udvide vores planlægningsteam og søger derfor en produktions-/kørselsplanlægger. Du kan f.eks. være uddannet produktionsplanlægger, disponent eller produktionsteknolog med erfaring inden for planlægning. Kendskab til betonelementer vil være en fordel, men er ikke et krav. Du vil naturligvis få en grundig oplæring.
Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af produktionsplanlægning og lagerstyring. I tæt samarbejde med vores nuværende planlægger, bliver det dit ansvar at sørge for et optimalt produktionsflow vha. en effektiv og gennemtænkt produktionsplan, som I udarbejder i fællesskab og evt. i samarbejde med jeres kollegaer på vores andre lokationer. Som en del af planlægningsteamet er det vigtigt, at du altid har kunden i fokus. Du har en bred kontaktflade i organisationen og bidrager bl.a. til reduktion af spild, øget produktivitet, udnyttelse af kapacitet og øget kvalitet. Du har styr på papirarbejdet, og det er vigtigt, at du har en struktureret tilgang til opgaverne.
Arbejdsopgaver
- Produktionsplanlægning
- Lagerstyring
- Kørselsplanlægning og koordinering af ønskede leveringstidspunkter - internt såvel som eksternt
- Koordinering med produktionsplanlæggere på de øvrige lokationer
- Optimering og løbende udvikling af produktion og planlægning
- Varebestilling/indkøb
- Lagerstyring af montagegrej
Kvalifikationer
- Min. 2-3 års erfaring som produktionsplanlægger eller tilsvarende rolle
- Analytisk sans, struktureret og god til at planlægge
- Selvstændig og effektiv
- Gode IT-kompetencer og gerne erfaring med Navision og Betsy
- Overblik og evne til at bevare roen i pressede situationer
- Udadvendt, fleksibel og med fokus på det gode samarbejde både internt og eksternt
- Leverer kvalitet og overholder deadlines
- Initiativrig og bidrager med idéer til procesudvikling
Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du har gode kommunikative evner, og da vi har mange udenlandske medarbejdere, er det nødvendigt med gode engelskkundskaber.
Vi tilbyder
et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uhøjtideligt, tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansøgning
Vi søger tiltrædelse snarest muligt, og samtaler vil blive afholdt løbende. Send derfor hurtigst muligt din ansøgning via ”Ansøg”-knappen på hjemmesiden. Pga. GDPR håndterer vi ikke ansøgninger, som sendes via mail.
Kontaktinformation
Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da afdelingsleder Niels Richardt Jensen på mail nrj@industribeton.dk eller tlf. 41 90 54 85.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex