Er du klar til at gå forrest som sundhedsfaglig koordinator?
Vil du være med til at sætte retning, skabe udvikling og sikre kvaliteten i det sundhedsfaglige arbejde i et team, der hver dag gør en forskel for mennesker, som lever med psykiske og sociale udfordringer?
Så læs endelig videre …
Bliv sundhedsfaglig koordinator i Sorø
Er du uddannet sygeplejerske og ønsker en struktureret arbejdsuge med faste arbejdstider i hverdagen? Hos os arbejder du mandag til fredag, primært i dagtimerne, og indgår i driften hver tredje weekend.
Vil du bruge din faglighed til at løfte kvaliteten, drive udviklingen og styrke den sundhedsfaglige indsats? Hos os får du mulighed for netop dét – her er du nemlig med til at sætte retning og skabe faglig værdi i hverdagen.
Du er en struktureret og systematisk sygeplejerske med evnen til at bevare overblikket. Du arbejder metodisk med dokumentation, borgerforløb og tværfagligt samarbejde, og så har du skarpt blik for både detaljen og den større helhed i plejen.
Hvis det lyder som dig, så kan du måske være vores næste sundhedsfaglige koordinator i Sorø?
Velkommen til Granhøjen
På Granhøjens botilbud i Sorø bor voksne i alderen 18-50 år, som lever med komplekse psykiske og sociale udfordringer. Afdelingen er fordelt på tre lokationer, som ligger tæt på hinanden: Søperlen, Skovperlen og Slagelsevej.
Her bliver du en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vores tilgang er systemisk og narrativ, og vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for beboernes egne fortællinger og erfaringer.
Vi støtter beboerne i at skabe en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i deres egne ønsker, mål og drømme.
Det kræver både faglighed, nærvær og nysgerrighed. Og det er netop dét, vi brænder for.
Din rolle som sundhedsfaglig koordinator
Som koordinator er du frontløber for den sundhedsfaglige indsat, men i tæt sparring med både kolleger og ledelse.
Du er med til at sikre sundhedsfaglig kvalitet og udvikling, når du:
- Sikrer at den sundhedsfaglige dokumentation lever op til Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter
- Understøtter og opkvalificerer medarbejderne i de sundhedsfaglige opgaver og dokumentation
- Indgår i samarbejde med afdelingens øvrige sundhedsfaglige teams og faciliterer møder med de medicinansvarlige på botilbuddene
- Deltager i faglig sparring og udvikling med koncernens øvrige sundhedsfaglige koordinatorer
- Følger op på utilsigtede hændelser (UTH) og sikrer korrekt indberetning
- Udarbejder og vedligeholder de lokale retningslinjer for vores tre botilbud
- Deltager i medicinskabsgennemgang og opfølgning på auditrapporter
- Bidrager til oplæring og introduktion af nye medarbejdere
Vi passer også godt på dig
Vi ved, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for både faglighed og arbejdsglæde. Derfor får du hos os:
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, mandag til fredag, fortrinsvist i dagtimerne. Derudover vil du hver 3. weekend indgå i driften på Søperlen, hvor du har lange vagter (kl.8-21).
- Sundheds- og tandforsikring samt rabataftaler – fx på fitnessmedlemsskab.
- Flere sociale arrangementer i løbet af året - som fredagsbar, medarbejderdag og julefrokost – hvor vi mødes på tværs af koncernen og skaber fælles oplevelser.
- Mulighed for at dygtiggøre dig gennem kurser, temadage og uddannelse.
Lyder det som noget for dig?
Måske genkender du dig selv i følgende:
- Du har uddannelse og erfaring som sygeplejerske
- Du har kendskab til – eller er nysgerrig på – den systemiske og narrative tilgang
- Du har solid erfaring med dokumentation og hvis du kender SensumOne, er det kun et plus!
- Du værdsætter faglig refleksion, fællesskab og kollegial udvikling
- Du har kørekort (B)
Skal du være en del af teamet?
Så send dit CV og din ansøgning via linket nedenfor – gerne hurtigst muligt, da vi allerede står klar til at byde dig velkommen!
Vi holder samtaler løbende og ansætter, lige så snart vi har fundet den rette kollega.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder, Maria Skov på telefon 23 63 70 85 eller på mail mari@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex