Matematiklærer til mellemtrinnet på Trørødskolen - Barselsvikariat
Brænder du for at gøre matematik til et levende og spændende fag, hvor eleverne ser sammenhængen mellem teori og virkelighed, samt har lyst til at være på en udviklingsorienteret skole? - Så kom til Trørødskolen!
På Trørødskolen er vi optaget af elevernes læring og trivsel. Vi har fantastiske elever, som udgør de bedste forudsætninger, for at målrette vores fokus mod kerneopgaven: Elevernes læring og trivsel.
Hos os vil du blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os som professionelle og udvikler vores praksis sammen. Vores teamsamarbejde er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling, fælles løsninger og arbejdsglæde.
På mellemtrinnet er vi fokuserede på at skabe identitet for mellemtrinnet. Herunder udvikling af didaktik, traditioner samt motivation. Vi er optagede af at give vores elever redskaber til at kunne agere i en kompleks verden, hvor viden og personlige kompetencer vægter højt. Elevernes stemme og personlige læringsudvikling er et af vores omdrejningspunkter.
Vi søger:
Én lærer til matematik og kulturfag på mellemtrinnet.
Din profil
Du er læreruddannet. Du har de faglige kompetencer, der er indeholdt i ovenstående stillingsprofiler, helt eller delvist.
Du er engageret i dit arbejde, har lyst til at udvikle din undervisningspraksis, og er nysgerrig på pædagogisk udvikling.
Du er holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt. Du trives med at arbejde med børn og har gode relationelle kompetencer, fordi du ved det er betydningsfuldt, for elevernes læring og trivsel.
Du vil gerne være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø og tager ansvaret for vores egen arbejdsglæde.
Derfor skal du vælge os
Trørødskolen er placeret i Rudersdal kommune, tæt ved offentlig transport. Skolen har dejlige udendørs arealer med natur og frisk luft.
Vi er en skole der er optaget af, at løfte dagsordnerne på folkeskoleområdet så godt som muligt. Vi er søger balance mellem det digitale og analoge, samt det kreativ og træning, så eleverne oplever alsidige og balancerede skoledage.
Skolen arbejder med den nyeste digitale teknologi, hvor eleverne fra 3. - 8. klasse har en 1:1 Ipadløsning, indskolingen har klassesæt af Ipads og i 9. klasse bringer eleverne deres egen digitale enheder.
Som medarbejder i Rudersdal stilles en Ipad og en Macbook til rådighed som arbejdsredskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid. Det er et barselvikariat fra d. 1. november 2025 frem til barslende lærers tilbagevenden til arbejdet.
Løn efter gældende overenskomst. Stillingen kan resultere i fastansættelse.
Om os
Trørødskolen har omtrent 1000 dygtige elever, hvis læring og trivsel er vores vigtigste opgave.
Vi er ca. 100 samarbejdende medarbejdere.
Vi har en engageret forældrekreds, som har høje forventninger til skolen og udgør en positiv ressource i skolens hverdag.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du er mere end velkommen til at kontakte os og aftale tidspunkt for et besøg, hvor du kan høre mere om skolen og jobbet
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Send ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.
Samtaler: Vi gennemfører samtaler d. 29.9.2025 fra kl. 15.30.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex