Er du klar til at begynde din karriere i Danmarks største leasingselskab?
Kunne du tænke dig at blive en del af et nystartet forretningsområde, hvor du får mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer?

Nordania Leasing er en del af Danske Bank-koncernen og tilbyder finansieringsløsninger til brancher som transport, industri, landbrug, entreprenør og IT. Vores nye forretningsområde, Vendor Equipment, arbejder på at bygge en stærk kundeportefølje bestående af mellemstore og store virksomheder, mens vi samtidig samarbejder tæt med Danske Banks kunderådgivere.

Som en del af et dynamisk og engageret team med fem medlemmer, vil fokus være på åbenhed, drive og stærke bidrag. Vi arbejder sammen om at opbygge forretningsområdet og har klare mål, der afspejler Danske Banks Cultural Commitments: Own It, Team Up & Be Open.

Dine opgaver og ansvarsområder
Som studentermedhjælper vil du spille en vigtig rolle i at styrke vores svarbehandlingstid på kreditansøgninger i vores nye digitale platform. Du vil arbejde tæt sammen med resten af teamet og få selvstændigt ansvar for flere opgaver:

  • Klargøring af indkommende sager til kreditbeslutning, herunder regnskabsanalyse, virksomhedsprofil og overholdelse af hvidvaskbestemmelser (AML)
  • Kontakt til og opfølgning på kunder og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i tværgående værdikæder og projekter
  • At bidrage proaktivt til teamets og afdelingens udvikling

Hvem er du?
Vi leder efter en kandidat, der har lyst til at lære og bidrage til vores team med både faglighed og engagement. Du er nysgerrig på leasingbranchen og har en analytisk tilgang til opgaver. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har færdigheder indenfor og interesse i at arbejde med AI
  • Har forretnings- og kreditmæssig interesse og indsigt
  • Er dygtig til at identificere problemer og foreslå effektive løsninger
  • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsfærdigheder

"At være en del af Vendor Equipment betyder, at du er med til at bygge noget nyt op fra bunden. Du får chancen for at udvikle dine færdigheder, mens du bidrager positivt til vores kunder og vores team. Det er en spændende rejse, vi er på, og vi glæder os til at få dig med ombord." – Martin Thomas Jensen, Salgschef

Interesseret?

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og samtaler vil finde sted løbende. Hvis du mener, denne udfordring passer til dine interesser og evner, hører vi gerne fra dig så hurtigt som muligt. Spørgsmål og ansøgning rettes til salgschef Martin Thomas Jensen på tlf.: 4055 0957 eller majens@nordania.dk.