Kontorchef for JobAktiv og børnehandicap
Er du vores nye kontorchef for JobAktiv og børnehandicap i Esbjerg Kommune?
Har du lyst til at stå i spidsen for et område, der gør en forskel for handicappede børn og deres familier, voksne på kanten af arbejdsmarkedet og integrationsområdet, Trives du med strategisk ledelse, faglig udvikling og samarbejde på tværs af fagområder? Har du erfaring fra både det sociale område og jobcenteret samt et stærkt blik for helhedsorienterede indsatser?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Esbjerg Kommune søger en engageret og ambitiøs kontorchef, der kan sikre kvalitet og udvikling i indsatserne. Du får det overordnede ansvar for ledelse og den daglige drift af myndighed på børnehandicapområdet, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsområdet.
Du får en central rolle i at omsætte visioner til praksis og skabe sammenhængende indsatser i samarbejde med sektionsledere, medarbejdere og eksterne aktører.
Dine opgaver
Som kontorchef får du en bred og spændende opgaveportefølje, bl.a.:
- Strategisk og faglig ledelse af områderne
- Personaleledelse af sektionsledere
- Implementering af lovgivning og politiske beslutninger
- Udvikling af tværfaglige og helhedsorienterede indsatser
- Samarbejde med interne og eksterne aktører
- Understøtte faglig kvalitet og organisatorisk udvikling
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø og en kultur med høj faglighed og trivsel
Du vil få reference til Jobcenterchefen, men der må påregnes samarbejdsmøder med familiechefen og sidestillede kollegaer på familieområdet.
Om dig
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund – fx socialrådgiver
- Du har solid ledelseserfaring fra beskæftigelse og det sociale område
- Du har stærke samarbejdsevner og arbejder inddragende og tillidsfuldt
- Du har god organisatorisk forståelse og trives i en politisk styret organisation
- Du kommunikerer klart og målrettet – både mundtligt og skriftligt
- Du er udviklingsorienteret og har blik for helheden
- Du har en systematisk tilgang til opgaver og følger dem til dørs
- Du trives med ansvar og har mod på at gå forrest i udviklingen af området
Vi kan tilbyde dig
- En organisation med ambitioner og fokus på kvalitet
- Dygtige og engagerede kolleger og ledere
- Et fagligt miljø med plads til nytænkning og godt humør
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel
Det praktiske
Vi vil gerne have, at du starter i stillingen senest den 1. november 2025.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte direktør Pia Damtoft på mail pind@esbjerg.dk eller tlf. 40 20 89 73.
Alle henvendelser behandles fortroligt
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende/tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ved ansættelse i stillingen, vil straffeattest og børneattest blive indhentet
Ansøgningsfrist:
17. september 2025
Vi forventes at holde samtaler den 24. september 2025.
Ansøgning sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex