Børneborgens vuggestue søger 1 pædagogmedhjælper pr. 1. oktober 2025, 37 timer ugen. Stillingen er delt mellem 2 stuer Bjørnene og Dragerne.

Børneborgen er en del af Institution Munkebjerg, som består af flg. Børnehuse:
Vandtårnet – Dronningens Asyl – Strikkegården – Chr. Sonnesvej – Albanigade og Globehuset.

Børneborgen er et børnehus, som rummer 51 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn. Herudover er vi 28 ansatte. Børneborgens åbningstid kl. 6.30-16.30 mandag dog kl. 6.30-16.45.

Børneborgen er et stort spændende hus med mange muligheder for udfoldelse for både børn og personale. Huset har vi indrettet med forskellige fantasifuldt indrettede rum f.eks. undervandsverden, antik ridder-lejlighed, træhule, 1001 nats eventyr, troldehule, kongesal, teatersal, malerværksted og træ- værksted m.m.

Samtidig har vi en stor dejlig have med mange gamle træer – gynger – buske til gemmelege – sandkasser – blomster og meget meget mere.
Se i øvrigt mere om os på www.odense/munkebjerg.dk

Vi tilbyder dig et helt hus fyldt med:
Glade – nysgerrige – videbegærlige børn
Positive – engagerede – fagligt bevidste og humørfyldte voksne
Skønne fantasifulde legemuligheder inde som ude

Vi forventer af dig at du indgår i dagligdagen med:
  • Anerkendende tilgang til børnene
  • Høj grad af ansvarlighed
  • Fagligt nysgerrig
  • Omsorgsfuldhed
  • Fleksibilitet
  • Kreativitet
  • Kan og vil lege
  • Positivt livssyn og godt humør
SÅ har du lyst til at lære, lege, humor og brænder du for at være en del af vores hus, så har du chancen nu!

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte daglig leder Anette Drud Jepsen på mail andj@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 7. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex