Vi søger nye kollegaer til at løfte opgaven med opvasken på Café Ørbækvej. Kollegaer, der har engagement, sans for struktur og kan se gode løsninger i opvasken og som både kan lide at arbejde på egen hånd og samarbejder godt med kollegaer og ledelse.

Opgaven med opvasken er af stor betydning for, hvordan vi lykkes samlet set med vores opgaver med at lave mad af høj kvalitet. Vi samarbejder med kollegaer fra de to andre CAFÉer og andre forvaltninger, for at lykkes med mødeforplejning og bl.a. frokosten på Ørbækvej 100, som er en administrativ adresse i Odense Kommune.

Opvasken skal fungere – og du skal også fungere efter endt arbejdsdag. Derfor søger vi to kollegaer på deltid med rank ryg, gåpåmod og som vil det hårde fysiske arbejde og tage del i en arbejdsplads med både højt humør og tempo.

Maden er ikke omdrejningspunktet for de mange møder og arrangementer på Ørbækvej, men det er med til at give en god oplevelse af værtskab som afsæt for gode drøftelser. Og netop mødeforplejning til blandt andet rådmænd og direktører er vores kerneopgave i CAFÉerne. Og vi håber, at du i særdeleshed er et madøre, der elsker at arbejde med mad, mennesker og er nysgerrig på den madkultur, vi er en del af – og udvikler.

Om os
CAFÉerne i Odense er en arbejdsplads, der er organiseret i Sundhedsforvaltningen. Vi er et professionelt og ambitiøst arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven.

Vi er tre caféer, der arbejder ud fra det samme koncept, der danner fundamentet for hele vores udvikling, hvor vi stiller høje krav til vores opgaveløsning og har høje forventninger og en høj grad af tillid til hinandens fagligheder.

Vi arbejder med fælles menuplaner, med stort fokus på bæredygtighed, høj kulinarisk kvalitet, grønne retter, sæsonens frugt og grønt, masser af bælgfrugter og smag. På Café Ørbækvej har vi Det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90%).

Vi elsker at yde god service og at give vores gæster en god madoplevelse. Vi er altid åbne og klar til en snak om maden og ser det som en meget vigtig opgave at servere lækker og sund mad. Hos os er fleksibiliteten stor, gæsterne sættes i centrum, og de mødes hver eneste dag med imødekommenhed og smil.

Om dig
  • Du har erfaring med betjening, rengøring, og lettere vedligeholdelse af industri opvaskemaskiner.
  • Du optimerer, ser det muliges kunst og har fokus på detaljerne.
  • Du har erfaring med at have overblik over, strukturere og organisere arbejdsopgaverne - i samarbejde med dine kollegaer.
  • Du har masser af energi, godt humør, tager ansvar på arbejdspladsen, og del, i det gode arbejdsmiljø og er bevidst om at samarbejde er vejen frem.
  • Du er klar på at tage del i andre opgaver i køkkenet, fordi du er bevidst om holdindsatsen for at vi sammen kan lykkes.
Vi tilbyder
  • Et højt fagligt niveau.
  • Gode og fagligt dygtige kollegaer i en spændende madverden, og hvor humøret er højt. Det er samtidigt kollegaerne, der er dem du sparrer med, når det kommer til opgaveløsningen.
  • En nysgerrig arbejdsplads, der arbejder indgående med at reducere madspild, affaldssortering og fremme økologi. Især bælgfrugter, grøntsager, korn og kerner fylder en del på vores tallerkener.
  • En arbejdsplads, hvor udvikling, værtskab og det at udfordre maden og måltider er i fokus, for vi sætter en ære i, gennem maden, at arbejde at passe på vores klode.
  • Et sted, hvor gode råvarer og sund, dejlig og grønne velsmagende retter med masser af smag er omdrejningspunktet.
Hvis du kan se dig selv i denne arbejdsrolle, håber vi meget på at få en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingerne er som udgangspunkt på deltid henover en uge og arbejdet finder primært sted primært mandag-fredag i dagtimerne. Aften- og weekendarbejde kan forekomme.
Tiltrædelse er hurtigst muligt.

I CAFÉerne er der pålagt ferie mandag-onsdag før påske, fredag efter Kr. himmelfart, ugerne 28-29-30 samt dagene mellem jul og nytår.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af CAFÉerne Hannah Tinggaard på 21 39 26 49.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 4. september 2025. Samtaler vil finde sted fredag i uge 37, 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex