Har du lyst til at arbejde med børn i en hverdag fyldt med leg, bevægelse og nærvær? Har du et godt blik for børns behov og lyst til at gøre en forskel i deres hverdag? Så kan det være dig, vi leder efter som pædagogmedhjælper i Børnehuset Trille-Tumle!

Om os

Børnehuset Trille-Tumle slog dørene op i januar 2024 og er dermed en forholdsvis ny institution, hvor vi stadig er i gang med at finde vores form og fællesskab. Vi bygger vores pædagogik på bevægelse, leg og trygge relationer, og vi lægger vægt på at skabe en hverdag, hvor børn trives og udvikler sig gennem aktiv deltagelse.

Vi arbejder med udgangspunkt i projektet Trille & Tumle – børn i bevægelse og metoder som NEST og COS, men det vigtigste for dig som medhjælper er lysten til at være en stabil, engageret voksen for børnene – og til at være medskaber af en tryg og aktiv hverdag.

Vi søger en medhjælper, der har lyst til at:

  • Være en del af børnenes hverdag med nærvær, omsorg og leg
  • Støtte børnene i deres udvikling og trivsel – især gennem bevægelse og motoriske aktiviteter
  • Deltage aktivt i dagens rutiner og pædagogiske aktiviteter
  • Skabe trygge rammer og være en positiv rollemodel for børnene
  • Bidrage til det gode samarbejde i personalegruppen og med forældrene

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn og bidrage til deres udvikling
  • Er nysgerrig, imødekommende og ansvarsbevidst
  • Trives i en aktiv hverdag med mange forskellige opgaver
  • Er god til at samarbejde og har et positivt mindset
  • Måske har erfaring fra lignende arbejde

Vi tilbyder:

  • En spændende og ny arbejdsplads i udvikling
  • Et engageret og hjælpsomt team af kollegaer
  • En hverdag med masser af bevægelse, leg og gode grin
  • Mulighed for at lære og udvikle dig gennem daglig sparring
  • Indflydelse og medansvar – vi værdsætter dine input

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. september 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansøgningsfristen er søndag den 10. august 2025.
Samtaler afholdes onsdag den 13. august.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – fortæl os kort om din motivation for at arbejde hos os, og vedlæg dit CV.

Send din ansøgning og relevante dokumenter via kommunens rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Ovi på 23308113.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex