Vil du hoppe, danse og lege med en livlig 6-årig pige?
Har du erfaring med autisme og lyst til at gøre en forskel i en lille piges hverdag? Så er det måske dig vi leder efter!
Om opgaven
En 6-årig pige med masser af energi søger en ny voksen at bruge tid sammen med. Hun elsker at hoppe, danse og lave sanselige aktiviteter – og hun er sjældent stille ret længe ad gangen! Hun kommunikerer primært uden ord, men er tydelig i sine udtryk og viser dig gerne, hvad hun har lyst til. Pigen er diagnosticeret med autisme.
I skal lave ting sammen som:
- Hoppe, lege og bevæge jer – både ude og inde
- Tage jer tid til ro og nærvær med sansestimulerende lege
- Finde en rytme i hverdagsaktiviteter som måltider og af- og påklædning
Hun har brug for trygge rammer og tæt følgeskab, når I er sammen – men vigtigst af alt, så handler det om, at I får en god relation og har det sjovt.
Der indgår lettere personlig pleje i stillingen.
Om dig
Du er den voksne, som:
- Er aktiv og kan følge med i et højt tempo
- Har erfaring med autisme og forstår betydningen af struktur og tydelighed
- Er god til at aflæse nonverbale signaler og møde barnet i hendes tempo
- Er tålmodig, rolig og har lyst til at være til stede i nuet
Arbejdstid
28 timer om måneden, fordelt på dagtimer efter aftale med familien. Vagter kan placeres på alle ugens dage, men ikke om natten.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 177034
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex