Er du tålmodig, rolig og god til at støtte unge med komplekse behov? Trives du med struktur og sanselighed i hverdagen?

Om opgaven

Vi søger 2-3 faste medarbejdere til at støtte en 19-årig pige, der er nysgerrig, målrettet og sansesøgende. Hun er en glad pige med mange smil og grin, som viser tydeligt engagement i det, hun finder interessant. Samtidig kan hun også reagere med frustration ved skift i aktivitet eller krav, og har derfor brug for tydelige, tålmodige voksne omkring sig, der kan skabe ro og forudsigelighed.

Hun kommunikerer med kropslige udtryk og lyde, og har stor glæde af sansestimulerende aktiviteter som musik og vibrerende objekter. Hun undersøger sin omverden med stor vedholdenhed og trives bedst i strukturerede rammer.

Hun er diagnosticeret med et syndrom, der medfører betydelig udviklingsforsinkelse og mental retardering. Hun har ingen stå- eller gåfunktion og bruger specialiserede hjælpemidler til mobilitet. Hendes syn er nedsat, og hun har behov for, at voksne hjælper hende med at blive placeret hensigtsmæssigt i forhold til lys, kontraster og aktiviteter.

Stillingen indebærer personlig pleje, støtte ved måltider og medvirken til en tryg og meningsfuld hverdag. Støtten foregår i hjemmet, hvor du bliver grundigt oplært af familien og sat ind i hendes behov og hjælpemidler.

Om dig

Vi søger dig, der har erfaring med betydelige funktionsnedsættelser – enten gennem arbejde eller som pårørende.

Du er:

  • rolig og tålmodig
  • god til at aflæse kropslige signaler og behov
  • dygtig til at skabe trygge rammer og tilpasse dig barnets dagsform

Du er stabil og ansvarlig, og du trives i et tæt samarbejde med familien.
Erfaring med børn og unge uden verbalt sprog er en fordel.

Arbejdstid

Stillingen er på 30–33 timer om ugen, som fordeles mellem 2-3 medarbejdere.

Arbejdstid: mandag til fredag kl. 10.00–16.00

Der kan forekomme enkelte vagter i weekenden efter aftale med familien.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176933

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex