Frisk og omsorgsfuld hjælper søges til leg og hygge i Hvalsø
Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og kan du lide at være aktiv? Så læs med her!
Om opgaven
Vi søger en hjælper til en sød og kærlig dreng på 6 år, der elsker at være aktiv, og komme ud på ture til legepladser. Drengen har autisme og har brug for forudsigelige rammer og struktur for dagens aktiviteter.
Opgaven er at lave sjove og hyggelige aktiviteter med drengen hver anden søndag. Det kan fx være at I går en tur på legeplads, hopper på trampolin eller hygger indendørs hvis vejret ikke er til udendørs aktiviteter. Når drengen er på tur, kan han blive udtrættet af mange forskellige indtryk, og her bruger han sin klapvogn til at få en pause og slappe lidt af.
Der indgår lettere personlig pleje i opgaven.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn, og du kan se værdien i at være aktiv i leg og aktiviteter sammen med børn. Det er en fordel men ikke et krav, at du har kendskab til autisme.
Som menneske er du tålmodig, og du kan skabe tydelige rammer for drengen på en omsorgsfuld og rolig måde.
Arbejdstid
Der er tale om en midlertidig stilling mulighed for fastansættelse.
Arbejdstiden er på 6 timer om måneden og ligger:
Hver anden søndag 3 timer pr. gang. Når relationen er etableret, kan vagterne evt. være af lidt længere varighed. Dette aftales løbende med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 176878
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex