Om jobbet:

Aarhus Kommunes Idrætscentre søger to nye livreddere til Lyseng Svømmebad.

Lyseng Svømmebad tilbyder moderne faciliteter for både børn og voksne og har mange aktive brugere – herunder skoler, foreninger og offentlige gæster.

Vi søger to nye livreddere, som får en central rolle i den daglige drift. Stillingen dækker tre hovedområder:
Dine primære arbejdsopgaver

Sikkerhed: Opsyn med badeområder, førstehjælp ved akutte situationer samt forebyggende indsats gennem vejledning om sikkerhed og baderegler.
Service: Du bidrager aktivt til den gode svømmeoplevelse – med billetsalg, svømmetips og imødekommende kundeservice.
Rengøring: God hygiejne er afgørende. Derfor lægger vi vægt på grundig rengøring før, under og efter åbningstid.


Du bliver en del af et lille, velfungerende team af livreddere, rengøringsassistenter og teknikere. Vagterne ligger på både hverdage samt i weekender. Der må påregnes en fast weekendvagt (lørdag+søndag) hver tredje uge.

Stillingerne er på mellem 20-30 timer ugentligt afhængigt af, hvordan de to stillinger fordeles. Der vil være mulighed for at få medbestemmelse på den endelige ansættelsesgrad.


Din profil:
Vi søger en kollega med kompetencer inden for flere områder, herunder:

• Du kan bestå en erhvervslivredderprøve (se mere: https://www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Vandsikkerhed/Proever/Erhvervslivredderproeven/Indhold-i-erhverslivredderproeve/)
• Du holder arbejdspladsen præsentabel, ren og indbydende
• Du er selvstændig og ser de behov, der opstår i løbet af dagen
• Du møder vores gæster med et smil og bidrager til den gode oplevelse
• Du er løsningsorienteret og god til at nedtrappe konflikter
• Du taler og forstår både dansk og engelsk


Derfor skal du vælge os:
Kan du se dig selv i et spændende job, hvor ovennævnte indgår? Så kan vi tilbyde dig:

• En arbejdsplads med højt til loftet og mange muligheder
• Alsidig hverdag med indflydelse på egne opgaver
• Godt arbejdsmiljø og stærkt fællesskab
• Mulighed for at præge en svømmehal i udvikling


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Den endelige løn aftales med FOA på baggrund af dine kvalifikationer.

• Løn: Minimum 160 kr./timen + aften- og weekendtillæg
• Stillingen er betinget af en anmærkningsfri børneattest
• Du skal bestå erhvervslivredderprøven én gang årligt

Ugentligt timetal: 20-30 timer.


Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Stillingen er til enhver tid betinget af, at du kan bestå erhvervslivredderprøven én gang om året.


Hvis du vil vide mere:
Kontakt daglig leder Magnus Larsen på balma@aarhus.dk eller telefon 30 44 86 92.
Bemærk: Jeg holder ferie indtil 5. august.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 10. august 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 34.


Om os
Aarhus Kommunes Idrætscentre består af forskellige idrætscentre, der samarbejder på tværs som en dynamisk enhed.

Hver af idrætscentrene har hver især egne lokale kendetegn. Du kan læse mere om organisationen på www.vigirbyenpuls.dk.

Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex