Vil du være med til at styrke livskvaliteten hos mennesker med autisme? Vil du være med, når vi sammen udvikler vores nye arbejdsplads? Så er muligheden lige her!

Autismetilbuddet Kelsbjergvej er et helt nyopført bo- og aktivitetstilbud for unge og voksne med moderat til svær autisme, placeret i skønne omgivelser ved Fangel, i det sydlige Odense.

Vi søger dig som kan arbejde fast hver anden weekend, både om dagen og om aftenen. Der er mulighed for at arbejde flere timer udover dine fast weekender. Vores fokus, og det du skal arbejde ind i, er, i rolige og trygge omgivelser, at støtte den enkelte i at leve et så uafhængigt og meningsfuldt liv som muligt.

På Autismetilbuddet Kelsbjergvej ønsker vi at skabe en arbejdsplads, hvor vi er et fællesskab, og har en fælles stolthed ved, at være en del af ”Kelsbjergvej”. Samtidig med at du bidrager og arbejder for vores fælles kerneopgave, er det vigtigt for os, at du spiller dine kollegaer gode, bidrager til arbejdsglæde og resultatskabelse og forstår den rolle du spiller i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Botilbuddet består af fire huse, hvoraf to huse er opført med henblik på at imødekomme behov for at leve i et miljø med stærkt begrænset stimuli. De to øvrige huse, understøtter i højere grad behov for stimulerende og udviklende fællesskaber og det er i de huse vi primært mangler. Organisatorisk, er hvert hus sit eget og har sin nærmeste leder, mens aktivitetstilbuddet er fælles for alle.

De første borgere flyttede ind i marts 2025. Der er 35 boliger jf. serviceloven § 108 og 40 aktivitetspladser jf. serviceloven § 104. Vi bliver omkring 90 ansatte.

Vi tilbyder
  • Et spændende og udfordrende arbejde i et højt fagligt miljø
  • Fokus på rehabilitering
  • Et målrettet arbejde med udgangspunkt i borgernes hverdagsliv
  • Engagerede kollegaer
  • Introvagter, hvor du får en grundig introduktion i arbejdet
  • Tæt samarbejde med beskæftigelsesdelen
Om dig
Vi forventer til gengæld, at du:
  • Du kan være uddannet eller under uddannelse til fx pædagog, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, social og sundhedsassistent eller erfaring indenfor det sociale område
  • Har eller ønsker at tilegne dig kendskab til mennesker med autisme
  • Kan støtte den enkelte borger og tilpasse/graduere støtten løbende i forhold til den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer
  • Kan arbejde ud fra en rehabiliterende referenceramme
  • Har kvalifikationer i håndtering af IT-systemer
  • Er tydelig i kommunikation, både verbalt og non verbalt
  • Er dynamisk, åben, faglig nysgerrig, anerkendende og motiverende
  • Er en god samarbejdspartner, der kan reflektere over egne og kollegaers handlinger, tænke positivt, kreativt og fremadrettet
  • Kan arbejde selvstændigt samt indgå i et teamsamarbejde
  • Er sikker i skriftlig dokumentation
  • Er i besiddelse af kørekort
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Lone Hummel på 20 53 32 21 eller assisterende rehabiliteringsleder Camilla Aamlid på 20 97 20 24

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 24. august 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex