Vil du stå i spidsen for et stærkt hold af træbeskærer og motiveres du af at drive serviceprojekter?

Vi søger en udviklingsorienteret Serviceleder til Facility Management, der er skarp til eksekvering, kvalitetssikring og ledelse af serviceprojekter inden for træbeskæring.

I Facility Management varetager vi vedligehold omkring højspændingsanlæg for at sikre stabil og sikker drift året rundt. Træbeskæringsteamet sørger for, at træer og beplantning tæt på kritisk infrastruktur løbende beskæres, så sikkerhedsafstande overholdes.

Om jobbet
Som Serviceleder får du ansvaret for at lede træbeskæringsteamet i Øst og sikre at serviceopgaver udføres i overensstemmelse med kontraktaftaler. Fysisk vil du få kontorplads i vores afdeling i Taastrup.

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og eksekvering af serviceopgaver med fokus på kvalitet og kontraktkrav
  • Koordinering og styring af underleverandører
  • Tilsyn og kvalitetssikring af igangværende opgaver
  • Administrative opgaver som planlægning, ressourcestyring, økonomisk opfølgning mv.
  • Udvikling af forretningsområdet i tæt samarbejde med afdelingslederen
  • Personaleansvar, herunder rekruttering og udvikling af medarbejdere

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har kendskab til træbeskæring med erfaring fra skovdrift, landbrug eller lignende. Endnu vigtigere er det, at du har god forretningsforståelse og erfaring med ledelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har et godt overblik og trives med at styre flere projekter parallelt
  • Har erfaring med daglig driftsøkonomi og ressourcestyring
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og god til at kommunikere med kunder
  • Kan motivere og udvikle dit team med blik for relationer og trivsel
  • Er velformuleret på dansk og fortrolig med Microsoft Office

Hvad tilbyder vi?
Hos DELPRO bliver du en del af en ambitiøs vækstvirksomhed med grøn omstilling i fokus. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en sjov og respektfuld tone - og gode kolleger, der værner om sikkerhed, fællesskab og ansvarlighed. Din trivsel og udvikling er vigtig for os, og vi sætter pris på initiativ og ideer, der gør en forskel.

Klar til at komme #medpåDELPROholdet?
Så send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest 17. august 2025. Vi afholder samtaler løbende fra uge 32 og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Facility Management, Kenneth Flindt på telefon 42 13 12 20 fra uge 32.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex