Mad med mening – vi søger dig som ernæringsassistent eller lignende til Generationernes Hus 9

Brænder du for at lave mad, der både smager godt og gør godt? Har du lyst til at være med til at skabe måltider, der vækker minder, stimulerer appetitten og giver livskvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye ernæringsfaglige kollega.

Om jobbet

Vi søger en kollega med hjerte for hjemmelavet mad og øje for beboernes behov. Hos os er maden ikke bare næring, det er også tryghed, livskvalitet og fællesskab. Du bliver en del af et velfungerende køkken, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, fortrinsvis i dagtimerne, hvor der er mulighed for fleksibilitet og selvstændig planlægning af arbejdsdagen. Sammen med dine kollegaer og beboerne får du mulighed for at sætte dit præg på menuerne med respekt for både tradition og fornyelse.

Jobbet indebærer blandt andet:

  • Tilberedning af måltider fra bunden med fokus på smag, variation og ernæring
  • Menuplanlægning med fokus på klimavenlig kost, økologi og bæredygtighed
  • Indkøb og varebestilling med blik for sund økonomi
  • Samarbejde med plejepersonalet omkring beboerne, f.eks. i forhold til beboere som er småtspisende eller har dysfagi
  • Deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder på tværs af distriktet
  • Sparring med diætist og konsulenter i Enhed for Måltider og Ernæring
  • Overholdelse af fødevarelovgivning og egenkontrol, herunder rengøring af køkken

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet ernæringsassistent, økonoma, kok eller tilsvarende
  • Har et stærkt planlægningsgen og kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Forstår betydningen af måltider som en vigtig del af beboernes livskvalitet
  • Har interesse for bæredygtighed, klimavenlig mad og sæsonens råvarer
  • Trives i et miljø med mange relationer og bidrager med positiv energi og godt humør
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager med faglig sparring

Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke bare et job – du får en meningsfuld hverdag, hvor dine evner og dit engagement kan mærkes. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor du får frihed til at forme din rolle og bidrage med idéer og initiativ. Her er plads til både fordybelse og udvikling, og vi prioriterer trivsel og et godt kollegaskab højt.

Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en god opstart gennem et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt på til opgaverne.

Du får faste og forudsigelige arbejdstider, primært i dagtimerne, så der også er balance mellem arbejde og fritid.

Vi er lige nu i proces med at samle køkkenerne i de to plejehjem i et team. En spændende proces, som du kan blive en del af. Vi skal fra start september lave det varme måltid til alle beboerne på plejehjemmene i Cafe Ø. Det gør at du får mulighed for at rotere i dine opgaver.

Om os

Generationernes Hus 9 er hjem for 41 beboere fordelt på 3 afsnit. Vores plejehjem er beliggende på Aarhus Ø, og rummer både hjemlighed og faglighed.

Køkkenet er hjertet i huset. Her mødes beboere, medarbejdere og pårørende over duften af friskbagt brød og varme retter. Vi har fokus på at lave maden fra bunden med omtanke for både økologi, bæredygtighed og individuelle ernæringsbehov. Vi er stolte af vores hverdag, hvor måltiderne spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed, nærvær og glæde for beboerne.

Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og 3 magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboeren kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v.

Vil du vide mere om os?
Så kontakt Marianne Nasseri på tlf. 51575906 eller mail mana@aarhus.dk (uge 30) for en snak eller et uforpligtende besøg – vi vil gerne møde dig.

Du kan læse mere om Generationernes Hus her:

https://generationerneshus.aarhus.dk/

Buslinje 3.A går lige til døren 😊

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt d.1.9.2025 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning senest d.25.7.25. Vi ser frem til at høre fra dig.

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 25.7.25.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 31.7.25.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)


Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex