Klinisk Sygeplejespecialist søges til Retspsykiatrisk Afsnit SL9
Trives du i en travl hverdag med mange bolde i luften, hvor hjertet banker for klinisk fagudvikling, kvalitetssikring og patientsikkerhed?
Så har du en unik mulighed for nye udfordringer hos os.
Vores nuværende udviklingssygeplejerske har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny klinisk sygeplejespecialist, der brænder for innovation i retspsykiatrien. Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med gode værdier, der sammen med de øvrige kollegaer tør at udfordre fagligheden og har lyst til at bidrage til udviklingen af retspsykiatrien. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang og har fokus på tværfagligt samarbejde. Vi lægger stor vægt på klinisk og personlig kompetenceudvikling og værner om vores gode arbejdsmiljø.
Afsnittet:
På SL9 vil du møde et afsnit, hvor der er fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. En personalegruppe, som tager hånd om hinanden, også før det bliver svært at gå på arbejde. At arbejde i retspsykiatrien er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder - på både godt og ondt. Fra indlæggelsens start støtter vi patienterne i deres personlige recovery-rejse samt understøtter den kliniske behandling.
Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave - at behandle et sygt menneske og samtidig løse den samfundsretslige opgave.
Kerneopgaven på SL9 omhandler at beskytte den enkelte mod en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Herunder med henblik på behandling, pleje, miljøterapi, struktur og forudsigelighed, hvor udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring ellers ville blive væsentlig forringet. Dernæst har vi pligt til at beskytte samfundet gennem sikrede arkitektoniske rammer, som omfatter rets følelsen og det retssikkerhedsmæssige aspekt.
Regional Afdeling for Retspsykiatri:
Afdelingen for retspsykiatri består på nuværende tidspunkt af 5 lukkede sengeafsnit, Sikringsafdeling med fire sengeafsnit og et Retspsykiatrisk Ambulatorium. På SL9 har vi 12 sengepladser og tager primært imod patienter med en behandlingsdom. Patienter med en dom til anbringelse kan også blive indlagt på afsnittet. Afsnittet har ligeledes en akutpladsfunktion, som giver en vekslen mellem både korttids- og langtidsindlagte patienter.
Kerneopgaven i retspsykiatrien er en faglig kompetent og sammenhængende indsats i samspil mellem alle involverede parter lige fra politi, anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg, regioner og kommuner.
Din profil:
Personlige:
- Gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
- Gode samarbejdsevner, overblik og evne til at arbejde selvstændigt
- Gennemslagskraft og evne til at motivere andre
- Evne til at udvikle og implementere nye arbejdsgange i samarbejde med afsnitsledelsen
- Udviklingsorienteret mod både mono- og tværfaglige kompetencer samt vejledning i sygepleje og miljøterapi
Erfaringsmæssige:
- Klinisk erfaring fra psykiatri
- Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, eller interesse for på sigt at tage denne
- Kan arbejde aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger
- Erfaring med kvalitetsudvikling og implementering
- Erfaring med undervisning og vejledning
- Kendskab til forskning og fremsøgning af forskningslitteratur
- Erfaring med koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Vi kan tilbyde:
- Grundig introduktion til afdelingen, afsnittet samt kvalitets- og forbedringsarbejdet i afsnittet
- Onboardingprogram og mentorordning
- Godt arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er i højsædet
- Daglig kollegial sparring/refleksion med udgangspunkt i kerneopgaven
- Trygtræning, trygtemadage og retspsykiatrisk kursus i deeskalering og sikkerhed (RKDS)
- Supervision
- Tæt samarbejde med afsnitsledelsen omkring udvikling og kvalitetssikring
Rammer for stillingen:
Som klinisk sygeplejespecialist vil du på SL9 ansættes på 37 timer ugentligt. Du vil have tre dage i klinik og to dage med administrativt arbejde. Som udgangspunkt finder arbejdstiden sted i dagvagter i hverdagene. Der vil dog i perioder kunne være enkelte aftenvagter.
Ansøgningsfrist den 7. august 2025. Stillingen ønskes besat pr. 1/10 eller efter aftale. Ansættelsessamtale afholdes i uge 33.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Birk Larsen på tlf. 93 57 69 94.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex