Er du klar til at gøre en forskel for voksne med forskellige udfordringer i livet inden for psykiatri og handicap området?

Hos Mestringscentret i Vesthimmerlands Kommune søger vi en dygtig og engageret mestringsvejleder, der brænder for at støtte borgere i at mestre eget liv og indfri deres potentiale.

Hvem er vi?

Mestringscentret er et kommunalt socialpsykiatrisk tilbud, der arbejder med voksne borgere (18+) med psykiske lidelser, senhjerneskader, autisme, misbrug og varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi tilbyder individuelt tilpasset støtte baseret på en recovery-orienteret tilgang og arbejder tværfagligt i teams, der er tilknyttet vores netværkscaféer i Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør.

Dine opgaver og roller

Som mestringsvejleder vil du:

  • Støtte borgere i at udvikle eller vedligeholde deres funktionsniveau gennem individuelt tilpassede indsatser og med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål.
  • Anvende metoder og tilgange som neuropædagogik, KRAP og recovery orienteret rehabilitering for at fremme borgerens egen mestring af hverdagslivet.
  • Samarbejde tæt med et tværfagligt team af engagerede kolleger og bidrage til udviklingen af nye tilbud og ydelser.
  • Implementere velfærdsteknologiske løsninger, herunder e-ydelser, for at styrke borgerens selvstændighed.
  • Dokumentere indsatser i CURA-systemet og sikre, at vi arbejder målrettet mod de aftalte mål.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller ergoterapeut.
  • Har erfaring med eller viden om neuropædagogik, recoveryorienteret rehabilitering og KRAP.
  • Ønsker at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt.
  • Er åben for at anvende og udvikle velfærdsteknologiske løsninger.
  • Er en god holdspiller, men også kan arbejde selvstændigt.
  • Kan reflektere over egen praksis og bidrage med din faglighed.
  • Er fortrolig med dokumentation og IT-værktøjer, gerne CURA.
  • Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.

Vi tilbyder:

  • Et højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig udvikling og læring.
  • Et stærkt praksisfællesskab med teamsamarbejde og kollegial sparring.
  • Spændende og varierende opgaver med indflydelse på valg af faglige metoder.
  • En positiv og energisk arbejdsplads med humor og en uformel tone.
  • Stor selvstændighed i planlægning og prioritering af dine opgaver.
  • Fleksibilitet i arbejdstiden i tidsrummet 7.30–19.00. Der kan forekomme weekend arbejde i samme tidsrum, som afklares ved samtaler.
  • En arbejdsplads med medindflydelse, frihed under ansvar og fokus på kerneopgaven.

Ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er en midlertidig ansættelse frem til 1. marts 2026, da vi forventer flere opgaver i en periode.
  • 37 timer ugentligt, med mulighed for færre timer efter aftale.
  • Løn efter gældende overenskomst.
  • Kørekort og egen bil er en forudsætning.

Ansøgning:

Samtaler afholdes 27. august 2025.

For yderligere information kan du kontakte:

  • Tilbudsleder Maria Høgh på tlf. 21 28 91 82 (hverdage mellem kl. 14–15, dog ferie i ugerne: 29–31.
  • Afdelingsleder Christian Østerby på tlf. 20 11 30 71 (hverdage efter uge 30).
  • Ansættelses udvalget består af relevante TR og medarbejderrepræsentanter.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex