Bliv en del af Mestringscentret
Hos Mestringscentret i Vesthimmerlands Kommune søger vi en dygtig og engageret mestringsvejleder, der brænder for at støtte borgere i at mestre eget liv og indfri deres potentiale.
Hvem er vi?
Mestringscentret er et kommunalt socialpsykiatrisk tilbud, der arbejder med voksne borgere (18+) med psykiske lidelser, senhjerneskader, autisme, misbrug og varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi tilbyder individuelt tilpasset støtte baseret på en recovery-orienteret tilgang og arbejder tværfagligt i teams, der er tilknyttet vores netværkscaféer i Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør.
Dine opgaver og roller
Som mestringsvejleder vil du:
- Støtte borgere i at udvikle eller vedligeholde deres funktionsniveau gennem individuelt tilpassede indsatser og med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål.
- Anvende metoder og tilgange som neuropædagogik, KRAP og recovery orienteret rehabilitering for at fremme borgerens egen mestring af hverdagslivet.
- Samarbejde tæt med et tværfagligt team af engagerede kolleger og bidrage til udviklingen af nye tilbud og ydelser.
- Implementere velfærdsteknologiske løsninger, herunder e-ydelser, for at styrke borgerens selvstændighed.
- Dokumentere indsatser i CURA-systemet og sikre, at vi arbejder målrettet mod de aftalte mål.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller ergoterapeut.
- Har erfaring med eller viden om neuropædagogik, recoveryorienteret rehabilitering og KRAP.
- Ønsker at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt.
- Er åben for at anvende og udvikle velfærdsteknologiske løsninger.
- Er en god holdspiller, men også kan arbejde selvstændigt.
- Kan reflektere over egen praksis og bidrage med din faglighed.
- Er fortrolig med dokumentation og IT-værktøjer, gerne CURA.
- Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
Vi tilbyder:
- Et højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig udvikling og læring.
- Et stærkt praksisfællesskab med teamsamarbejde og kollegial sparring.
- Spændende og varierende opgaver med indflydelse på valg af faglige metoder.
- En positiv og energisk arbejdsplads med humor og en uformel tone.
- Stor selvstændighed i planlægning og prioritering af dine opgaver.
- Fleksibilitet i arbejdstiden i tidsrummet 7.30–19.00. Der kan forekomme weekend arbejde i samme tidsrum, som afklares ved samtaler.
- En arbejdsplads med medindflydelse, frihed under ansvar og fokus på kerneopgaven.
Ansættelsesvilkår:
- Stillingen er en midlertidig ansættelse frem til 1. marts 2026, da vi forventer flere opgaver i en periode.
- 37 timer ugentligt, med mulighed for færre timer efter aftale.
- Løn efter gældende overenskomst.
- Kørekort og egen bil er en forudsætning.
Ansøgning:
Samtaler afholdes 27. august 2025.
For yderligere information kan du kontakte:
- Tilbudsleder Maria Høgh på tlf. 21 28 91 82 (hverdage mellem kl. 14–15, dog ferie i ugerne: 29–31.
- Afdelingsleder Christian Østerby på tlf. 20 11 30 71 (hverdage efter uge 30).
- Ansættelses udvalget består af relevante TR og medarbejderrepræsentanter.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex