Vil du være med til at give voksne udsatte og handicappede borgere en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov og lovens muligheder? Og kan du møde borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsættelser med både empati og tydelighed i skrift og tale?

Så er stillingen som myndighedsrådgiver i Center for Social Indsats, Voksen Rådgivning måske noget for dig.

Bliv en del af Center for Social Indsats
Voksen Rådgivning er en del af Center for Social Indsats, hvor myndighed og udfører er samlet på børne-, unge- og voksenområdet. Voksen Rådgivning har ansvaret for borgere over 30 år.

Voksen Rådgivnings kerneopgave er at skabe forudsætninger for, at voksne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv.

Vi er en del af indgangen til området og træffer afgørelser på alle voksenparagraffer i Serviceloven samt Lov om Specialundervisning. Vi arbejder tæt sammen med vores egne interne udfører-enheder og holder bl.a. fælles netværksmøder inspireret af Åben Dialog. Vi er en enhed på 13 rådgivere, en socialfaglig koordinator og en leder.

Vi arbejder tæt sammen med sundheds- og beskæftigelsesområdet i ”Program Voksne”, som er søsat for at styrke den helhedsorienterede og sammenhængende indsats på tværs.

Om stillingen
Du vil som myndighedsrådgiver have mulighed for at arbejde bredt med hele den sociale lovgivning på voksenområdet. Du vil derfor have en afvekslende hverdag, hvor du nogle gange er på kontoret i vores nye lokaler, andre gange til møde på et bosted eller hos en samarbejdspartner og nogle dage arbejder hjemmefra. Hvis du har interesse for særlige områder eller målgrupper på voksenområdet, kan specialisering også være en mulighed.

Vi lægger vægt på, at du
  • har en relevant uddannelse som fx socialrådgiver eller socialformidler
  • har et godt kendskab til servicelovens voksenparagraffer og god erfaring med at samarbejde med målgruppen og evt. pårørende – selv når det er svært. Hvis du har erfaring med eller interesse for borgere med psykosociale udfordringer vil det være et plus.
  • har gode samarbejdsevner og formår at arbejde tæt sammen med borgere såvel som kolleger og samarbejdspartnere
  • arbejder systematisk og struktureret, er god til at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver, har flair for it-fagsystemer (CURA) og gerne kendskab til VUM 2.0. i praksis.

Vi tilbyder…
  • et spændende og meningsfuldt job med en stor kontaktflade
  • dygtige og engagerede kolleger og en lydhør og tilgængelig leder
  • et arbejdsmiljø, hvor vi vil hinanden og løbende har fokus på at udvikle vores fællesskab
  • tæt samarbejde på tværs af fagområder – social, beskæftigelse og sundhed - og på tværs af myndighed og udfører
  • mulighed for at arbejde hjemmefra
  • nye lyse lokaler i gå-afstand fra Lyngby st. ved Lyngby Hovedgade

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stillingen på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. oktober.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og forhandles individuelt ud fra uddannelse og erfaring.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Helle Dawall (rådgiver) på tlf. 20 15 57 53 i uge 29-32 eller Karen Ahrensbach (leder) på tlf. 24 92 13 15 i uge 32-33.

Vi har erfaring for, at forskellighed er en styrke, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder og oprindelse til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag d. 18. august 2025. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i dagene d. 20., 21. og 22. august 2025.

Du søger stillingen via linket.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex